Da vi flyttede ud af Danmark, sørgede jeg for at hele familien blev tilmeldt Udenrigsministeriets Danskerliste. Jeg synes, at det er vigtigt, at der er ‘styr på tingene’, og så er det da også fint, at Danmark har styr på, hvor vi statsborgere befinder os, hvis der skulle opstå nødsituationer. Derfor skrev jeg også dette på min to-do-liste som et punkt.
Jeg syntes dog at den tidligere digitale version var lidt gammeldags, og at man én gang om året skulle logge ind og bekræfte via Nem-ID var også en lidt træls proces.
Ny og forbedret tilmelding til Danskerlisten
Derfor blev jeg glad for at høre, at den gamle Danskerliste er nedlagt og nu findes som en app i stedet. Det var hurtigt og nemt at tilmelde hele familien og en stor forbedring i forhold til den gamle liste.
Er du i tvivl om, hvorvidt du har lyst til at stå på listen (hvilket er frivilligt), så kan du læse lidt mere om Danskerlisten her på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Den gamle Danskerliste er nedlagt
Den tidligere version af Danskerlisten blev nedlagt den 31. januar 2018, så hvis man ikke allerede har tilmeldt sig via appen, er det altså på tide. For selvom man står tilmeldt på den tidligere liste, bliver man altså ikke automatisk ført over.
Hent den nye app
Appen hedder ‘UM Rejseklar’ og kan hentes her:
UM Rejseklar til IPhone UM Rejseklar til Android