Spansk frisør og min hårkrise

Her i Torremolinos-bydelen hvor vi bor, er der en hyggelig, lille frisørsalon. Det er mor og søn, der har den sammen, og den er præcis, som man ville forestille sig sådan en lokal frisør: Der er god stemning, højlydt snakken, folk der stikker hovedet ind fra gaden for at sige hej samt lave priser.

De første mange gange jeg kom der, har jeg nok været lidt stille og ikke talt så meget med ‘frisørmutter’. Ikke fordi jeg ikke kunne tale mit dengang gebrokne spanske, men fordi snakken går hurtigt i salonen, og så var det alligevel mere nærliggende at sidde og læse i spanske ugeblade. Men jeg skal love for, at jeg fik rådet bod på det her i sidste uge …

Ja, nu skal du du høre. Det startede med, at jeg fik en idé til en ny hårfarve. Det viste sig, at det var en ekstremt dårlig idé, og I, der ligesom mig farver hår, vil helt sikkert grine af, hvor dum jeg var.

N.B. Jeg har (gudskelov) ikke taget nogen billeder af mig selv i hårkrisen, så billedet ovenfor er af Sofia og jeg tidligere på året, hvor hun havde fået lov til at sminke mig og sig selv med smukke 80’er-farver :-).

Rød og sort – bad idea

Anyway, så har jeg farvet mit hår sort igennem mange år. For en uges tid siden syntes jeg, at det var tid til en forandring, og jeg fik en idé om at farve håret knaldrødt oveni – og i min naivitet tænkte jeg, at noget af farven ville sætte sig i mit sorte hår, og at jeg så ville ende ud med med et flot rødt skær i mit sorte hår. Problemet var bare lige, at det var et par uger siden, jeg sidst havde farvet håret, så jeg havde udgroninger, der var skandinavisk lyse. Men jeg tænkte (stadig meget naivt, jeg ved det godt), at det kunne da godt være, at den røde farve ville være ret kraftig ved mine hårrødder, men at det ikke ville være så slemt, fordi resten af håret også ville have en rød farve.

Og nu er det så, at I helt sikkert kan gætte, hvordan det kom til at se ud, ik?

Mine 1 cm lange rødder blev KNALDrøde, og resten var sort som sædvanligt. Efter at have farvet håret sort i så mange år, tog det sorte slet, slet ikke imod det røde. Jeg så forfærdelig ud. Jeg var ildrød ved hårbunden, imens resten var sort. Det lignede. at jeg var blevet solskoldet 🙂

Og nu er det så, at vi kommer til mit besøg hos frisøren.

God hjælp hos min spanske frisør

På vej over for at hente børn (ja, jeg var nødt til at gå ud i byen med min nye, toptrendy frisure), kiggede jeg ind i salonen og spurgte grinende frisørmutter, hvad vi kunne gøre for at fikse det.

Vi blev enige om, at jeg skulle komme tilbage dagen efter, hvor vi så ville trække noget af min sorte farve ud og lave nogle rødbrune striber – hvilket er den almindelige måde at skifte fra sort til en lysere farve 🙂

Dagen efter mødte jeg så op hos frisøren igen, godt bevæbnet med tålmodighed, for jeg var selvfølgelig klar over, at det ville tage en del tid først at lave lyse striber og derefter at farve disse striber. Og så skulle jeg også lige have klippet spidser.

Og det var godt, at jeg var tålmodig, for jeg gik først ud ad døren 4 timer senere, he he.

Nåh ja, de første 55 minutter gik godt nok med, at jeg ventede på, at det blev min tur – men efter 3 år i Spanien er jeg helt forberedt på sådanne forsinkelser. Jeg var da også i rigtig godt humør, da det blev min tur. Jeg var SÅ klar på at få en lidt mere professionel behandling, end jeg selv kunne lave, og jeg havde taget en god bog med til ventetiden.

Men da hun begyndte at lave striberne, besluttede jeg, at i stedet for at sidde og læse igen ville jeg benytte chancen til at få øvet mit spanske. Jeg sad jo i en frisørsalon, hvor alle altid snakker, så hvorfor ikke? Og det var en god beslutning, jeg tog, for det var simpelthen så hyggeligt. Vi talte om det sædvanlige – hvor længe vi har boet i Spanien, børnene i spansk skole osv., men vi kom også rundt om emner såsom frisørsalonens manglende hjemmeside (man er vel lidt arbejdsskadet 🙂 ), vores søgen efter ny lejlighed, den nye indretning af salonen, spaniernes udfordringer med at lære engelsk og meget, meget mere.

Vi talte også om den spanske kultur, og hvor anderledes det er at være i en spansk frisørsalon end i en dansk. Frisøren fortalte faktisk, at hun syntes, at folk i Andalusien godt kunne blive lidt bedre til at vente på tur – forstået på den måde at folk, der kigger ind i salonen, burde respektere, når frisøren er i gang med en kunde, så hun ikke behøver at gå væk for at smalltalke hele tiden. Hun har jo en pointe, men på den anden side synes jeg også, at det er det, der gør spaniernes kultur så speciel, og som skaber den hyggelige, ‘familiære’ stemning. Vi har i hvert fald lært ikke at have travlt, når vi går til frisør – eller til revisor, tandlæge m.v..

Efter 3 hyggelige timer hvor jeg fik talt en masse spansk og fik en masse interessante historier om området og frisørsalonen, havde jeg også fået nogle flotte, bronzefarvede striber i mit sorte hår. Jeg var lidt spændt på, hvad prisen ville ende på, for hun havde faktisk brugt rigtig meget tid på afblegning, farvning og derefter klipning. Hun skyndte sig at sige, at klipningen skulle jeg ikke betale for, så prisen endte på 30 euro.

Jeg bliver stadig overrasket over, hvor lave priserne er på spanske serviceydelser. Det vidner virkelig om, hvor lav spaniernes timeløn er. 30 euro for tre timers behandling samt en masse kemikalier oveni? Det er jo helt vildt! Selvfølgelig bliver prisen også lavere af, at det er en lokal salon og ikke en fancy én i Málaga centrum, men det får mig kun til at elske min lille bydel endnu mere.

For få penge fik jeg en flot frisure, og jeg fik også rigtig meget ud af at sludre med frisøren i et par timer. Det gav mig en god genopfriskning af mange ting, og jeg fik også brugt nogle ord og sætninger, som jeg ikke så ofte får luftet.

Og hvad kan man så lære af denne lille historie?

1. Lad være med at farve håret knaldrødt, når du har lyse rødder og sort farve i resten (dette kan ikke pointeres nok)
2. Grib chancen til at tale spansk med spaniere, når du får muligheden
3. Når du skal til frisør, skal du have god tid, men du behøver ikke særlig mange penge

Har I andre oplevet det samme som mig, når I går til frisør? Eller er det med tiden, prisen og den hyggelige stemning kun noget, man oplever i udkanten af Torremolinos? 🙂