Spaniernes særlige søndagstraditioner – på restaurant i bjergene

Jeg har nu i mange år været en smule fascineret af spaniernes helt særlige måde at fordrive deres søndage.  Hver søndag kan man nemlig se spanske familier gå i parken sammen, samles på stranden eller tage på udflugt sammen. Og det er både de ældste og yngste generationer, der tilbringer dagen sammen.

Og i dag fik vi faktisk et helt særligt indblik i spaniernes søndag, idet vi dumpede midt ned i hvad der tydeligvis er et meget populært udflugtsmål.

Vi havde nemlig aftalt at spise sammen med vores spanske hold venner, og de foreslog, at vi spiste på restauranten ‘Venta del Tünel’ i bjergene bag Málaga. Vi tænkte, at det nok var sådan et traditionelt spansk sted, og det må du nok sige!

Bjergene bag Málaga – hvor alle spanierne mødes

Da vi kom op ad den stejle og snoede bjergvej, holdt der et væld af biler, og der var endda en parkerings-gut, som viste os ind til en ledig p-plads.  Der var så mange biler, at vi troede, at de umuligt alle kunne være gæster til restauranten.

Men der tog vi fejl.

Denne restaurant er simpelthen gigantisk! Jeg ville ikke tillade mig at tage et billede af alle menneskerne i rummet, så I må bare tro mig, når jeg skriver, at det er den største restaurant, jeg nogensinde har set 🙂
Vi kom lige en halv time senere end aftalt, fordi nogen (mig) havde sat GPS’en til ‘Venta del Monte’ i stedet for ‘Venta del Túnel’ – ups.

Men eftersom vi skulle mødes med spaniere, var der ingen, der tog dette så tungt, andet end mig selv, der syntes, at det var en dum brøler at køre op på det forkerte bjerg til den forkerte restaurant 🙂

Spændende, spanske retter

Da vi ankom havde vores venner derfor allerede bestilt et udvalg af forskellige forretter til deling og en risret til hovedret. Det var virkelig spændende at prøve disse traditionelle retter, som vi aldrig selv ville have bestilt – og så endda i traditionelle, spanske rammer. Det kan godt lyde som om, at jeg overdriver, men jeg er altså sikker på, at vi fire var de absolut eneste gæster, som ikke var spanske – det osede simpelthen af spanskhed 🙂

Jeg vedhæfter lige nogle billeder af retterne, der bestod af:

– Brød med svinekam og fedt (det orange er krydderfedt)
– Panerede auberginer med honning
– Russisk salat (skal bare spises selv med gaffel)
– Salat med olie-/eddikedressing
– Risgryde med kyllingestykker og blodpølse

Hele frokosten var også meget ‘nede på jorden’. Man tog bare af de fælles tallerkener med mad, og hovedretten blev serveret i en gammel gryde midt på bordet. Det var tydeligvis maden, der var det vigtige her, og det var altså lidt sjovt at prøve.

Nåh ja, og så skulle vi da også have dessert. Ungerne snuppede en is, Per tog en brownie, og jeg ville gerne prøve en ‘Milhojas con nata’.

Det kan virkelig anbefales at tage en søndagsfrokost her (husk at det foregår omkring kl. 14.30), men husk at bestille bord en uges tid i forvejen – for ellers er alt optaget. Det er tydeligvis et meget populært sted, men prisen priserne er lave, og man får virkelig meget for pengene.

Alt i alt en rigtig hyggelig dag, hvor vi lige for en stund fik et indblik i spaniers søndag. Det er i hvert fald noget, man gør meget her om vinteren. Hvis vi vil være, hvor spanierne er som sommeren, foregår det på stranden med pavilloner, klapstole, kølebokse og medbragt mad i tupperware. Denne har vi endnu tilgode at prøve 🙂