Paris, Disneyland og en masse sprogforvirring

Det har længe været vores drøm at tage til Disneyland sammen med vores børn imens de stadig er ‘børn’ og kan værdsætte både forlystelserne og hvor flot der er. Og det fik vi endelig lov til her i starten af september.

Vi havde ellers planlagt at tage til Disneyland sammen med børnene i foråret 2020, men af åbenlyse grunde var vi nødt til at aflyse vores rejse dengang.

Heldigvis kunne børnene (der nu er 13 og 15) dog stadig værdsætte det, og vi havde et brag af en tur.

Den bød dog også på nogle sjove overraskelser – især i forhold til at tale engelsk – men det kommer jeg ind på senere :-).

Vores dag i Paris

Især Sofia ville rigtig gerne se Eiffeltårnet, så når vi alligevel skulle til Disneyland udenfor Paris, kunne vi lige så godt arrangere en enkelt dag inde i centrum for at se tårnet. Så vi planlagde det sådan, at vi havde en enkelt dag og overnatning i Paris, og herefter havde vi 3½ dage i selve Disneyland.

Jeg havde lidt svært ved at finde et godt område at bo i og et hotel, der var ok prismæssigt, så jeg skrev en besked på Whatsapp til en bekendt, der bor lige udenfor Paris. Det er Sofias venindes tante, som vi har mødt en enkelt aften, og som er megasød, så jeg tænkte, at hun ville kunne give mig et par gode tips. I stedet tilbød hun, at vi kan tage toget ud til hende og bo i et værelse i hendes underetage! Ok, det havde jeg ikke lige regnet med, for vi har vitterligt kun mødt hende en enkelt gang. Men vi sagde ja tak, fordi det er vores erfaring, at man ofte får virkelig gode oplevelser ud af den slags, og fordi det ville være rart at kunne få lidt vejledning i forhold til at navigere rundt i Paris.

Så da vi stod af flyet tog vi toget til hendes lille by i udkanten af Paris, hvor hun hentede os. Og til vores store overraskelse viser hun os værelset, vi skal bo i, som viser sig at være en hel lille lejlighed med eget bad og køkken. Det var simpelthen så overvældende. Og vi ender med at tilbringe et par superhyggelige timer sammen, hvor hun laver lidt frokost til os og vi spiser kage og drikker marokkansk te (hun er marokkaner). Sikken gæstfrihed og hyggeligt selskab! Og så eeelsker jeg bare den krydrede, søde marokkanske te :-).

Herefter tog vi toget tilbage ind til centrum af Paris, hvor vi stod af tæt på Louvre og gik langs Seinen hen til Eiffeltårnet. Det var en halvlang tur på en times tid, men hele vejen var vi omringet af smukke klassiske bygningsværker, og det var virkelig en speciel oplevelse.

Højdepunktet for børnene var dog det tidspunkt vi så en rotte løbe forbi nede i vandkanten, he he. Jo jo, det er jo en storby :-).

Det var dog også sjovt at se Eiffeltårnet, da vi endelig nåede derhen. Men pyha, der var mange mennesker. Faktisk værdsatte vi det mere, da vi var på vej tilbage og mørket var faldet på, og man kunne se lysene i tårnet. Men det er en oplevelse, jeg er rigtig glad for at have med i baggagen og noget jeg er glad fo,r at vi kunne vise vores børn.

Vi nuppede aftensmad i en sidegade og fik en lækker steak med bearnaise sauce (uhmm, det kan de franskmænd godt lave), og så gik turen ellers hjemad igen, så vi kunne være friske til den videre rejse dagen efter.

Franske kager

Inden vi tog hjemmefra havde vi to mål for vores dag i Paris:

  1. Se Eiffeltårnet
  2. Spise franske lækre kager

Og jeg skal lige love for, at vi også fik opfyldt nummer 2. I den lille by Vaujours, hvor vi boede, var der nemlig den lækreste bager/konditori og allerede første dag købte vi en lækker lagkage, som vi alle delte. Og næste dag, på vej mod toget, var vi inde at købe de lækreste eclairs, jeg nogensinde har set. 

Jeg mener det helt seriøst – efter at have spist sådan en frugt-eclair vil jeg aldrig igen finde en kage, der kan måle sig med den.

Nåh ja, og i lufthavnen på vej hjem købte vi selvfølgelig også et par macaroons. Så skulle vi vist være dækket ind på franske kager :-).

Lækre flødeskumskager er noget, jeg virkelig savner her i Spanien (den slags kager spiser spanierne slet ikke) og her kan franskmændene virkelig noget.

Disneylands magi

Vi ankom ved Disneyland med toget ved 14-tiden, og efter at være checket ind på vores hotel var vi klar til at gå på opdagelse.

Vi var sidst i Disneyland for 8 år siden, hvor min mor inviterede os i forbindelse med sin 60 års fødselsdag. Det var en fantastisk tur, hvor børnene kun var 5 og 7 år. Så vi var spændte på, hvad de ville synes nu i en alder af 13 og 15. 

Og det var helt tydeligt, at det var de vildere forlystelser, der trak i dem. Modsat Per og jeg, der virkelig kunne føle, at vi med alderen var blevet meget mere nervøse for de vilde, he he. 

Jeg synes dog, at vi fik prøvet lidt af det hele, og vi gik rundt og så alting sammen. Og når Per og jeg så trængte til en lille pause, så fik ungerne et par timer selv, hvor de kunne prøve deres yndlingsforlystelser igen og igen.

Vi så også lys-showet den første aften. Fordi parken fejrer 30 års jubilæum i år, var showet udvidet med droner og et specielt tema, og det var altså virkelig en stor oplevelse.

Som altid er der også forskellige shows, og her så vi et Løvernes Konge-show med sang, dans og akrobatik, og det var også virkelig imponerende.

Vi stod op i god tid hver morgen, så vi fik meget ud af hver dag, og så den sidste dag var især Per og jeg ved at være godt brugte :-).

Børnene kunne dog godt tænke sig at komme helt tidligt ind i parken, så de stod op allerede kl. 6, spiste morgenmad kl. 7 (kun de to) og så stod de ellers i kø inden parken åbnede kl. 9.30. De var de absolut første i køen, og da der blev åbnet, løb de hen til den rutschebane der ellers normalt har rigtig lang kø, og så var de de første. De nåede 4 forlystelser på den første halve time, simpelthen fordi der var så få mennesker, så de havde en fantastisk formiddag. Imens tog vi voksne det helt roligt og fik pakket vores kufferter og checket ud, indtil vi så kunne tilbringe de sidste par timer i parken sammen med børnene, inden turen gik hjemad.

Vores fly viste sig så at være forsinket i et par timer, så vi landede først i Málage igen omkring midnat. Der var vi allesammen virkelig trætte, skulle jeg hilse at sige.

Dagen efter skulle børnene også starte i skole, så det var en noget mærkelig fornemmelse at komme så sent hjem. Heldigvis skulle de først møde kl. 12.30, så de nåede faktisk at få en ok nats søvn, men selvfølgelig kunne de godt mærke, at de lige havde haft 5 dage med fuld fart på i Frankrig.

Total sprogforvirring

Nåh ja, og så stødte vi på nogle sproglige udfordringer, som vi ikke lige havde set komme :-). Da vi rejste hjemmefra jokede jeg lidt med børnene om de nu var helt klar til at tale engelsk i de næste mange dage (det var de selvfølgelig, og de er dygtige til engelsk), men det viste sig sørme, at vi næsten fik talt mere spansk end engelsk – og jeg talte et mix :-).

Hende, vi boede hos, skrev jeg med på engelsk på Whatsapp, men da vi kom derhen, talte vi primært spansk, da vi alle følte os mere hjemme der. Generelt plejer vi at slå over i spansk, medmindre vi taler med en indfødt englænder/amerikaner. Det er bare nemmere at forstå.

Så den første dag talte vi så meget spansk, at da vi så var ude i Paris og vi skulle bestille på en restaurant og i bageren endte jeg med at tale spansk til dem alle. Eller også blandede jeg engelsk og spansk i samme sætning. Flot, Sarah! :-).

Og da vi så skulle checke ind i Disneyland kunne vi høre at de fleste af receptionisterne talte et flot flydende spansk (og der var vildt mange spanske gæster), så her endte vi også med bare at tale spansk, for det virkede som det letteste.

Så fra at tro, at vi skulle tale engelsk i alle dagene skal jeg love for, at vi fik talt meget spansk. Og det var sjovt at opdage, at det sprog, der ryger ud af munden på os alle, er spansk. Altså hvis man kommer til at støde ind i nogen, så undskyldte vi på spansk osv. Der kan man bare se, hvad 8 år her i Spanien har gjort :-). 

Nu er ferien så slut og hverdagen venter. Det har vi dog også glædet os til efter 2½ måned, hvor børnene har været hjemme og hvor det har været lidt svært at have en fast arbejdsrutine. Vi elsker altid efteråret, fordi der stadig er lunt, men færre turister, og så er det så dejligt, når temperaturen også daler lidt og man kan gå længere ture igen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.