På tur til Ronda

Jeg har længe gerne villet besøge Ronda og se byens fantastiske bro med mine egne øjne, og i dag kom vi endelig af sted.

I dag er jo den danske Mors Dag, og det passer så fint med, at min mor er på besøg hernede. Så i dag skulle vi selvfølgelig lave noget, som min mor ville nyde. Jeg har flere gange fået anbefalet at besøge Ronda, men det har aldrig rigtig været en mulighed, fordi vi ikke har haft bil. Men da vi skulle beslutte os for et udflugtsmål til i dag, var Ronda helt oplagt.

Det skulle jo være utrolig smukt med de gamle brosten, imponerende bygningsværker, smukke haver og den fantastiske natur. Og alt det ovennævnte er lige noget for Mutti! 🙂

Vi var jo til kombineret konfirmations-/fødselsdagsfest i går, så vi var ret trætte i dag og kom derfor først af sted over middag. Men jeg tror faktisk, at det var en god idé at ankomme henad eftermiddagen, for så undgik vi det værste turistmylder.

For ja, der er mange mennesker – sådan er det jo med de der turistmål 🙂

Jeg har vist læst et sted, at Ronda er den tredjemest besøgte by i Andalucien. Det er ret imponerende…

Anyway, så parkerede vi i et underjordisk parkeringshus i udkanten af byen og gik et kvarters tid for at komme ind til det, vi glædede os allermest til at se – broen.
Og hold nu faaaast, hvor er den imponerende!

Ronda er speciel fordi den er tudsegammel, og fordi den har været i hænderne på både Romere, Mauere, Kristne og vistnok også en hel masse andre. Byen ligger nærmest som et fort på en klippetop, hvilket gjorde den meget populær at have i ‘gamle dage’, hvor det var vigtigt at kunne forsvare sine byer.

Byen er fordelt på en ‘gammel’ bydel og en ‘ny’ bydel, som er adskilt af en meget dyb kløft. Over denne kløft er der bygget 3 broer, der har til formål at forbinde de to bydele.

Broen, vi havde glædet os til at se, hedder ‘Puente Nuevo’ (Ny bro), fordi det er den nyeste af de tre. Den er dog slet ikke ny og blev faktisk bygget i 1793.

Men de to andre – og mindre broer – er faktisk endnu ældre.

Den nyeste bro, der er byens turistmål nr. 1, er et kæmpemæssigt bygningsværk, og den er utrolig smuk, nærmest uanset hvilken vinkel du ser den fra.

Der er mange interessante steder i Ronda, heriblandt de Arabiske Bade (ruinerne herefter), et antal museer, nogle ‘paladser’ og den store tyrefægtningsarena.

Vi havde ungerne med, så vi nåede ikke så langt rundt. Men udover broen så vi da også ‘Jardines de Cuenca’, der består af en række rosenbede, placeret i forskellige niveauer. I sig selv er de ikke så interessante, men de gav en spektakulær udsigt til kløften fra mange forskellige vinkler 🙂

Vi var også inde at se ‘Casa del Rey Moro’, hvilket var en blandet oplevelse.

Det kostede 5 euro pr. voksen og 3 euro pr. barn at komme ind. Seværdigheden bestod af et par ‘gamle’ haver, som da var ok pæne. Og så den mere interessante vandmine, hvor man går ad 193 trapper (det ved jeg, for vi talte dem…) fra paladset og helt ned til floden, der løber i kløften.

Denne trappe var på et tidspunkt byens eneste vandforsyning, og det siges, at der stod slaver lænket til gelænderet hele vejen op, og de transporterede så vandsække op fra floden. Derudover er trappeskakten også interessant, fordi det var herigennem, at kristne tropper angreb i 1485.

Det var også spændende at tage turen ned. Både fordi der er så meget historie forbundet med trappen, men det var også ekstra interessant, fordi trappetrinene tydeligvis er hugget ud i sten, og var både ujævne og våde. Så det var en hel adventure-oplevelse at gå ned ad dem 🙂 Og forneden blev man så belønnet ved at se kløften nede fra vandhøjde. Smukt var det.

Og så til den værste del, nemlig turen op ad trapperne igen. Vi gjorde det lidt sjovere ved at gå i to hold, og så skulle hvert hold tælle trinnene for at se, om vi kom frem til samme antal trappetrin. Jeg havde forventet, at det ville være vanskeligt at komme op ad trapperne, men det viste sig, at det faktisk var nemmere at gå op ad de ujævne og våde trappetrin, end at gå ned ad dem.

Så vandminen var rigtig interessant at se, men haverne var ikke noget særligt (huset kunne man ikke komme ind i), så umiddelbart er entréen i den høje ende, set i forhold til oplevelsen. Så er det sagt.

En is senere var det tid til at finde bilen og køre hjem igen; på det tidspunkt var det blevet halvsent og ungerne var blevet trætte af at gå.

Jeg selv og min mor kunne dog godt have brugt et par timer mere på at gå rundt i de smalle gader i den gamle bydel og i det hele taget kigge lidt mere på den der kløft, som bare er helt utrolig smuk.

Køreturen på ca. 1½ time fra Torremolinos er lige rigeligt lang for os, for vi er jo ikke vant til at køre så langt i bil. Men det var nu turen værd, og køreturen, der går op forbi søerne ved El Chorro (som jeg har skrevet om i denne artikel), er fantastisk smuk, og denne del af turen nød min mor også rigtig meget.

Så alt i alt var det en rigtig god tur, og hvis man er til smuk natur og gamle bygningsværker, så kan det virkelig anbefales at tage til Ronda.