På rulleskøjter fra Torremolinos til Fuengirola – og på besøg i det danske minimarked

På rulleskøjter fra Torremolinos til Fuengirola

I går fik jeg en skør idé: At smøre en madpakke, tage rulleskøjter på og så køre sydpå langs kysten indtil jeg ikke orkede mere.

Jeg tænkte, at det ville være en dejlig tur, samtidig med at jeg kunne lære strækningen syd for Torremo uden at vide, hvor man ender henne.

Problemet var bare, at terrænet her jo er meget anderledes end i Danmark, og de fleste steder er der hverken cykelstier eller veje, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at køre. Faktisk var jeg nervøs for, at jeg ikke ville nå længere end vestsiden af Benalmádena, før jeg var nødt til at vende om.

Men jeg nåede sgu hele vejen til Fuengirola!!
Jeg undskylder for de to udråbstegn, men jeg er faktisk rigtig stolt af at jeg nåede så langt, for det var bestemt ikke uden forhindringer 🙂

Jeg kørte hjemmefra omkring kl. 9.00. Det første stykke på strandpromenaden i Torremolinos var skønt at køre på. Fliserne er godt vedligeholdte, og jeg behøvede nærmest ikke at gøre en indsats for at køre det første stykke, imens jeg nød at se solen stige op over havet. Ikke en dårlig måde at starte dagen på.

Paseoen i Torremolinos

Paseoen i TorremolinosDerefter tog jeg vejene bagom havnen i Benalmádena, og så begyndte udfordringerne …

Efter en meget uelegant nedstigning ad trapperne til strandpromenaden i Benalmádena, havde jeg jo håbet på, at denne ville være lidt ligesom promenaden i Torremolinos med masser af plads og gode fliser. Det var den så ikke!

Fliserne var fyldt med revner og huller, som jeg skulle køre udenom, og derudover var de meget glatte, hvilket betød at så snart der var en smule vand, skøjtede jeg rundt (ordspil, he he). Men det værste var faktisk, at for hver 20 meter havde de besluttet at lave et ekstra flot/træls mønster i brosten eller spidse fliser, som jeg ikke kunne køre over. Jeg konkluderede i hvert fald, at strandpromenaden i Benalmádena ikke var bygget med rulleskøjteløbere i tankerne.

Øst for havnen i Benalmádena

Øst for havnen i BenalmádenaNu kom jeg så til det stykke, jeg var nervøs for. Der var ikke mere strandpromenade, og hvorvidt jeg kunne fortsætte, afhang af, om der var en cykelsti eller et fortov, som jeg kunne fortsætte på.

Og der var jeg så heldig. Hele vejen igennem resten af Benalmádena og langs hovedvejen til Fuengirola er der et fortov, som er bredt nok til, at man kan stavre afsted på rulleskøjter uden at man er nødt til at køre på selve hovedvejen. Jeg føler mig ret sikker på rollerblades men synes alligevel ikke at jeg har lyst til køre på den to-sporede vej 🙂

Jeg konstaterede også, at man i Benalmádena veksler mellem 4 forskellige typer fliser, der er vidt forskellige i form og opbygning. Jeg har opdelt dem i følgende: ‘Meget ringe’, ‘ringe’, ‘ok’ og ‘nogenlunde gode’. Min kvalitetsdefinition er selvfølgelig meget subjektiv og set fra en rulleskøjteløbers synspunkt 🙂

Da jeg lige var kommet op fra strandpromenaden var der et langt stykke med ‘ringe’. Jeg kunne godt kæmpe mig igennem, men håbede, at det ville blive bedre, for sjovt var det ikke. Så skiftede fliserne imidlertid til ‘meget ringe’. En firkantet flise med meget dybe riller. Lige netop da jeg begyndte på en bakke. Resultatet var, at jeg nærmere gik opad bakken end jeg kørte. Men jeg kunne næsten heller ikke andet, fordi det nærmest gør ondt at køre på den type fliser. Jeg klarede det op ad bakken, men lad os bare sige, at hvis det havde fortsat med denne type flise, var jeg stoppet der.

Heldigvis skiftede det til typen ‘ok’ og jeg kunne rulle ud af Benalmádena med fornyet energi.

Jeg var godt klar over, at jeg var nødt til at følge den store kystvej, og jeg var vildt lettet over at konstatere, at der tilsyneladende var et rimelig bredt fortov, som jeg kunne køre ad. Og til min store jubel var fliserne af typen ‘nogenlunde god’, jubii. Jeg kunne på ingen måde køre hurtigt, som jeg plejede at gøre i Danmark. Men jeg kunne i det mindste køre, og der er jo en fantastisk udsigt ud over havet på den strækning.

Her kunne jeg se Fuengirola langt væk

Her kunne jeg se Fuengirola langt vækFaktisk kunne jeg konstatere, at den største udfordring ved at rulle hele vejen til Fuengirola ikke var trætte lårmuskler. Det, der krævede mest energi, var at holde balancen, når der kom et hul i fortovet eller når jeg skulle krydse en fodgængerovergang, hvor der ikke var en ordentlig nedgang. Hvilket var tilfældet for de fleste.

Heldigvis var der ikke så mange ude at gå på det tidspunkt, så jeg var ikke til gene (tror jeg da ikke). Folk var rigtig søde til at give mig plads til at komme forbi, og de fleste smilede af hende tossen, der kom stavrende på rulleskøjter 🙂

Ankommet til Fuengirola

Ankommet til FuengirolaDa jeg kom til Los Boliches, blev det rigtig sjovt. Der kunne jeg nemlig køre ned på strandpromenaden. Og DET er en fed strandpromenade at køre rulleskøjter på. Der var ikke særlig meget trafik, og det er en ret sikker vej, så her kørte jeg faktisk ude på vejen, og for første gang kunne jeg give den gas og få lidt fart på. Fed oplevelse og helt klart min favoritstrækning på turen.

Et sted langs promenaden besluttede jeg mig for at nu var det nok. Jeg tog jeg rulleskøjterne af, dyppede tæerne i det kølige vand og sad og nød livet lidt i det varme sand. Det var slet ikke nogen dårlig måde at tilbringe den sidste dag i påskeferien. Jeg er en heldig kartoffel, I know :-).

Life is good

Nu skulle man tro, at jeg havde brugt nok energi og ville tage toget hjem, ik’?

Men nej, jeg tænkte, at jeg lige ville gå et smut op i det nye, danske minimarked, der ligger ved Centro Idea. Og når jeg skriver ‘lige et smut’, så er det rent faktisk ca. 25 minutters gåtur Op Ad Bakke! Men jeg har jo længe gerne villet se, hvilke varer de har, og måske købe et par lakridspiber med hjem til Per. Så jeg skiftede til sko og gik derop. Og halløjsa, jeg skal lige love for, at det var turen værd! Der var både lakridspiber, marcipanbrød, engelske vingummier og et kæmpestort udvalg af bland-selv-slik. Og et stort udvalg af frost- og kølevarer, som jeg også fik købt en del af – faktisk fik jeg fyldt min rygsæk så meget, at den næsten var for tung til at slæbe ned til togstationen igen. Men det var det hele værd, for hold da op, det er lækkert med en frikadellemad, når det ikke er noget, man får særlig tit :-).

Faktisk var jeg positivt overrasket over minimarkedet. Jeg havde nok forventet, at priserne ville være meget høje, men det var faktisk ikke tilfældet, priserne var faktisk meget fornuftige. Det var jo dejligt at opdage.

Alt i alt vil jeg sige, at dagen i dag har været en rigtig god én af slagsen. Jeg har stået på rulleskøjter hele vejen til Fuengirola, fået smukke naturoplevelser, dyppet tæerne i havet, handlet danske varer og nu står den på afslapning i sofaen indtil vi snart skal have suppe med mel- og kødboller.

Det er slet ikke så dårligt at være mig :-).

En tanke om “På rulleskøjter fra Torremolinos til Fuengirola – og på besøg i det danske minimarked

  1. Heidi Jacobsen siger:

    Skøn fortælling – fra det område, som vi er kommet i igennem 25 år! Bliver spændende at følge jer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.