Her i vinterferien lykkedes det os endelig at komme i nærkontakt med sne! Det er hele 5 år siden, vi var på besøg i Danmark på et tidspunkt, hvor det tilfældigvis sneede, og siden da har vi ikke oplevet andet en is eller sjap i Danmark. Så da jeg så et opslag for en arrangeret bustur til Sierra Nevada med afgang fra Málaga, slog vi straks til og bookede billetter kun få dage før vi skulle af sted.
Så vi fik pludselig travlt med at skaffe vandtætte støvler, handsker og vintertøj, så vi ikke kom til at fryse i al den sne, vi skulle lege i. Vores familie har aldrig været de store ski-entusiaster (forstået på den måde, at kun Per har prøvet at stå på ski en enkelt gang som teenager), så vi skulle bare til Sierra Nevada for at børnene kunne opleve sneen, og for at vi kunne have det sjovt med at lege i sne.
Men det var altså en lidt blandet oplevelse … Det kommer jeg tilbage til om lidt.
Om morgenen på turdagen stod vi virkelig tidligt op, for vi skulle med toget mod Málaga allerede kl. 7.40. Ja, at stå op kl. 5.00 er for os VIRKELIG tidligt :-). Vi havde pakket en lille kabinekuffert med vores handsker, halstørklæder og overtræksbukser, men jeg er sikker på, at vi alligevel så ret spøjse ud, som vi sad der i toget med vores skistøvler og skijakker :-).
Der var opsamlingssted til bussen ved El Corte Inglés i Málaga, så det passede helt perfekt. Arrangøren var ‘Quedadas Málaga’ – der havde en midaldrende dame i spidsen – og hun sørgede for, at vi alle kom med ombord. Og så gik turen ellers mod Granada og det flotte, snedækkede bjerg. Det var en fornøjelse bare at sætte sig ind i bussen og så slappe af og småsove hele vejen, imens vi kiggede på omgivelserne. Jeg er ikke meget for at køre længere ture i vores lille bil, og selvom den (og vi) sikkert fint havde klaret det, var det altså meget mere dejligt bare at slappe af i de 2,5 timer, som turen tog.
Vi havde jo ingen idé om, hvad vi skulle forvente, men alligevel var det altså på ingen måder, som vi troede, at det ville være. Vi havde nok forventet, at der ville være en masse sne (også selvom det var sidst på sæsonen), så vi kunne rende rundt og lege på fri hånd. Men i byen – hvor man kommer til med bus og bil – var der slet intet sne. De eneste steder, der var sne, var på kælkebakkerne og på ski-pisterne, og det var tydeligt, at skisportsstedet selv sørgede for at fabrikere sne til disse steder hver morgen. Og det er selvfølgelig fair nok, men bare ikke helt hvad jeg havde forventet.
Så vi glædede os til at komme ind på en af de dertil indrettede kælkebakker, hvor der var sne. Og det kom vi også, men med en pris på 10 euro pr. mand for en halv time, så brænder man hurtigt sine lommepenge af.
Det skal så siges, at deres legeområde – der hedder Mirlo Blanco – faktisk er et rigtig fint sted. Der er to forskellige kælkebaner (den største havde et elektrisk rullebånd fra bunden til toppen), og masser af slæder, snecykler, oppustelige doghnuts m.v., som man frit kunne benytte. Der er også en rutschebane på skinner, som dog kun kostede 5 euro, så det var en smule billigere.
Området er supergodt til børn, men man skal bare være opmærksom på, at hver gang, man gerne vil røre lidt sne, så koster det :-).
Det er jo et skisportssted, så der er masser af butikker til udlejning af skiudstyr osv., og der er også en del restauranter. Men der er intet sted, man kan opbevare sine ting! Så da vi alle 4 gerne ville køre sammen i rutsjebanen, endte vi med at sætte vores vores lille kuffert midt på græsplænen i håbet om, at ingen ville stjæle den der i det fri. Og det var der heldigvis heller ingen, der gjorde. Men et sted med nogle skabe til opbevaring af ting ville være fint. For da vi ankom omkring middag, var der dejligt varmt, og når vi blot sad og kiggede på børnene køre ned af kælkebakken, sad vi uden jakker. Men ved 17-tiden, hvor solen var gået ned, var der faktisk hundekoldt, og vi havde alt skiudstyret på.
Så lad mig sige det sådan: Lige da vi ankom, var vi pænt skuffede over manglen på sne, at alting var så dyrt, og at der ikke var nogen opbevaringsskabe. Men vi endte med at have en rigtig sjov dag alligevel, for det er altså supersjovt at kælke, og vi havde nogle fantastiske ture, hvor vi sad 2 i en kælk med ungerne. Flyvehop og det hele :-).
Vi havde også en rigtig god oplevelse på det pizzeria, hvor vi spiste frokost. Rigtig god mad og hurtig betjening.
Men da klokken blev 17.30 og vi skulle hjem, var det også passende, for så havde vi ikke råd til flere ture på kælkebakken, he he.
Jeg fortryder dog lidt, at vi ikke hoppede i telekabinen og tog turen helt op på toppen af skiløjperne. Vi overvejede det, men vi følte os bestemt ikke overbeviste om, at der ville være mere sne på toppen, og så gad vi faktisk ikke at betale for at komme derop. Det tror jeg dog, at vi vil gøre næste gang. Men næste gang vi tager af sted, vil vi dog også time det sådan, at der lige er faldet en masse sne, også på den nederste del af skisportsstedet.
Nåh ja, nu skal jeg ikke glemme at fortælle om vores hjemtur ;-). I programmet på Facebook stod der afgang kl. 18, men da vi stod ud af bussen, fortalte arrangøren, at bussen i stedet kørte allerede kl. 17.30. Meeeen, det havde hun åbenbart ikke fået fortalt til alle passagerne, for da vi var kørt 10 minutter ned ad bjerget, ringede en af deltagerne til hende – de stod stadig 2 personer på toppen og undrede sig over, hvor bussen var. Så ikke nok med at hun ikke havde fortalt om ændringen til alle deltagerne (f.eks. i mikrofonen, da vi alle var på bussen), så lykkedes det hende faktisk også at få krydset disse to mennesker af på sin liste, selvom de slet ikke var på bussen, ha ha. Ej, det er ikke pænt at grine ad andre, men det er sgu da komisk. Så vi måtte vende om og køre op på toppen igen for at hente de to sidste stakler :-). Og endelig gik turen så hjemad igen.
Det var dog en hyggelig tur med bus, hvor vi snakkede lidt med et par, der sad overfor os, og hvor der generelt var en god stemning og masser af snak imellem deltagerne.
Om vi vælger denne arrangør igen, må vi dog lige se. Vi vil jo nødig glemmes på toppen af bjerget :-).