Olivenolie for Dummies

Torremolinos er i denne weekend vært for årets AoveSol, en messe, der sætter fokus på Andaluciens ekstra jomfru olivenolie. I den forbindelse er der 54 udstillere/olieproducenter i Palacio De Congresos samt diverse foredrag og events. Da vores spanske kammerat, José, spurgte om vi ville med derop her til formiddag, tænkte vi, at det kunne være en kærkommen lejlighed til at lære lidt mere om olivenolien, som jo er så vigtig for spanierne. Det var faktisk også José (der følger med på min blog via Google Translate), der foreslog at jeg kunne skrive et blogindlæg om det 🙂

Olivenolie er jo en spøjs ting for os danskere. Jo, vi har da smagt det i Danmark, og efter at vi flyttede herned spiser vi da også olivenolie i mixtos og pitufos. Men spanierne selv går jo virkelig meget op i det og har helt styr på de forskellige smage – og det vi altså slet ikke.

Men jeg skal love for, at vi blev klogere i dag. Vi var (næsten) alle standene igennem og har spist rigtig meget olivenolie på brød. Og når man sådan kan sammenligne alle de forskellige typer, var det da også noget nemmere rent faktisk at finde ind til den slags, som Per og jeg bedst kan lide.

Her er et par facts, som jeg lærte i dag:
– Der findes forskellige typer oliven, og smagen afhænger til dels af typen (dette var ikke en overraskelse)
– Smagen afhænger også af, hvor tidligt i modningsprocessen de er blevet plukket
– En meget grøn farve på olien indikerer, at de er blevet plukket tidligt og at smagen er stærk
– En gylden, gullig farve indikerer, at de har været modne ved plukningen og at smagen vil være mere mild

Efter at have prøvet både de ‘fuerte’ og ‘suave’ olier i dag, har jeg i hvert fald fundet ud af, at de grønne, stærke olier er for meget for mig. De smager en smule bitre og brænder i halsen, og er vist mest for kendere 🙂 Der var også flere, der fortalte, at de milde er gode til børn (og udlændinge?), og at man så kan gå over til de stærkere typer, når man har vænnet sig til smagen..

Jeg er faktisk rigtig glad for at vi fik sporet os ind på, hvad vi kan lide – og hvad vi ikke kan lide. Og efter at have gået hele runden endte vi tilbage ved én stand, der havde en god, mild olivenolie, og her købte vi en flaske til 4 euro. Så den olie, vi allerbedst kunne lide, var faktisk også billig, hvilket bare var et ekstra plus 🙂

José viste os også standen med den absolut dyreste olie. For en ikke-kender som mig smagte olien dog meget i stil med alle de andre, men nu kan jeg da sige at jeg har smagt den dyreste olivenolie i Andalucien, he he.

Vi fik også lejlighed til at smage på marmelade, lavet på olivenolie. Den smagte faktisk overraskende godt, og jeg tænker at det også kunne være sjovt at købe sådan én på et tidspunkt.

Som det er med de fleste events her i byen, var der også noget for børnene. De lavede deres egen dessert, lavet på frugt og yoghurt blandet med olie. Selvfølgelig blandet med olie 🙂

De var nu ikke fordi de havde brug for speciel underholdning. Især Adrian var vild med at gå rundt og få smagsprøver og sludre med folkene ved standene, og han kunne lide både de stærke og de milde olier. På mange punkter er den knægt bare meget mere spansk end sin mor, he he.

Så alt i alt vil jeg sige, at det var en god tur til olivenolie-messe og vi er blevet en del klogere. Jeg tror dog, at vi skal vente til i morgen med at tage hul på vores nye flaske, for min mave fortæller mig højt og tydeligt at den har fået rigeligt med stærk olie i dag, og at den gerne vil have en aftensmad, der IKKE består af olie 🙂

Hvad med jer andre? Har I vænnet jer til at spise olivenolie, og kan I smage forskel på alle de forskellige slags?