Da min far kom på besøg hos os her i starten af februar, begyndte han – sådan lidt ud af det blå – at stille spørgsmål omkring det spanske sprog. Og så viste det sig sørme, at han i de sidste mange måneder havde øvet sig med appen Duolingo, for stille og roligt at kunne lære lidt spansk.
What?!
Jeg blev vildt imponeret. Tænk, at min far, der for nyligt er gået på pension, vælger at bruge af sin nyvundne fritid på at lære spansk. Det er altså vildt sejt, synes jeg!
Og derudover lunede det også 🙂
Min familie og jeg er jo den eneste tilknytning, han har til det spanske, så jeg tolkede det som en ‘investering’ i os hernede, og blot endnu en måde, hvorpå han har vist, at vi er vigtige for ham.
Min far og jeg :-)
Og det kunne da være vildt fedt, hvis han kunne deltage en smule i vores sociale liv hernede. Da han var her i sommers, var vi jo sammen med vores spanske venner nede omkring poolen hver dag. Og selvom der blev talt en smule engelsk, så blev det ikke til så meget. Min mand og jeg er jo vant til at tale spansk med vennerne, og når man har gjort det i så lang tid, er det faktisk svært at slå over i et andet sprog. Man kan godt tale sammen, men det flyder jo slet ikke på samme måde, og humoren er heller ikke den samme.
Så derfor blev der talt et mix af engelsk og spansk, da min far var her i sommers, men det var jo mest engelsk, når der blev talt direkte til min far.
Min far fortalte faktisk også, at idéen til at lære spansk kom, da han var hernede i sommers og vi var så meget sammen med spaniere. Han fortalte, at han nogle gange holdt sig lidt på afstand af samtalen – med vilje – for at vi kunne bibeholde samtalen på spansk. For han ved jo, at vores venner er vigtige for os, og han syntes, at vi skulle have lov til at fortsætte på samme måde som normalt, også selvom han var på besøg i et par uger.
Og netop på denne baggrund ville han gå i gang med at lære spansk. For at kunne være med i disse samtaler på spansk, og for at kunne tale – omend bare en lille smule – på spansk med folk i vores omgangskreds.
Typisk billede fra vores poolområde om sommeren: Børn og voksne mødes, hygger og snakker
Jeg kan slet ikke sige det ofte nok: Jeg synes, at han er SÅ sej!
Og så havde vi det faktisk supersjovt med at tale om det spanske sprog med min far. Han er jo på det begynderstadie lige nu, hvor vi var for præcis 3 år siden! Og han stillede os præcis de samme spørgsmål, som vi dengang også sad med…
“Hvis der er mange børn, er det så ‘niñas’ eller ‘niños’?”
“Hvordan udtaler man det der dobbelt-L på spansk?”
“Kan man sige ‘Yo gusto’?”
Og så videre….
Og hold nu op, hvor var det skægt. Sjovt at høre de eksakt samme spørgsmål, som Per og jeg selv havde siddet med – men især at kunne svare på dem!
Nogle gange måtte vi virkelig lægge bånd på os selv for at holde svarene simple, for det er da vildt spændende, hvordan ‘gustar’ faktisk skal bruges, og når der endelig er nogen, der spørger til det, så kører man bare derudaf.
Så vi fik gennemgået en hel masse spansk med min far, og han har planer om, at han vil til at skrive alle sine spørgsmål ned fra nu af, og så kan vi gennemgå dem alle, når han kommer besøg næste gang. Vi glæder os allerede, he he.
Noget andet, der var skægt at få sat i perspektiv, var de ord, man lærte i starten. Duolingos engelsk-spansk er faktisk meget baseret på det spanske, der tales i sydamerika. I hvert fald er vi stødt på mange ‘normale’ ord i Duolingo, som spanierne slet ikke kender. Altså SLET ikke kender.
F.eks. ‘emparedado’. Det bruges rigtig meget i Duolingo og betyder ‘sandwich’. Da vi for første gang nævnte dette i en almindelig samtale om mad med nogle venner, kiggede de bare uforstående på os. Det viser sig så, at på spansk (her i Spanien) hedder en sandwich en ‘bocadillo’, og ‘emparedado’ kender man slet ikke. Det gav anledning til mange grin. og det fik os også til at tænke over, hvor meget vi ellers havde lært, som var ukorrekt.
Det viste sig dog, at der ikke var så mange tilfælde.
‘Jugo’ bruger man meget sjældent, og i stedet siger man ‘sumo’ om juice. Og der er også et par stykker mere. Men som med ‘jugo’, forstår spanierne jo godt, hvad man mener, selvom de måske selv ville have brugt et andet ord.
Og som tiden går og man bliver bedre og bedre til spansk, luger man stille og roligt ud i disse ord, og begynder – helt naturligt – at bruge de ord, som man hører i det daglige.
Min far nævnte også, at han altid sætter ‘yo’ på når han bøjer udsagnsord. F.eks. siger han ‘yo hablo’ i stedet for ‘hablo’, når han vil sige ‘jeg taler’. Det gør det lettere i starten, fordi man på dansk jo er vant til at der altid skal stå ‘jeg’ først. Per og jeg gjorde præcis det samme. Det sjove var så at opdage, at det gør vi ikke længere. Faktisk har vi ikke sat ‘yo’ på i lang tid, og det var ikke noget, vi lagde mærke til; det der fordanskede ‘yo’ forsvandt bare på et eller andet tidspunkt, uden at vi lagde mærke til det.
Og det var vildt mærkeligt at blive mindet om det for derefter at lægge mærke til, at hov.. det gør vi ikke mere.
Hvad med jer andre?
Har I også brugt rigtig mange kræfter på at lære ‘emparedado’ for blot at finde ud af, at det ikke bruges?
Eller har I haft denne oplevelse med andre ord, hvor jeres spanske venner har leet af jeres ukorrekte eller fordanskede ord?
Fortæl, fortæl…
Qjeg er bare så glad for st læse nyt på din blog og lglæder mig til næste gang du skriver ?
Tak for den glade besked 🙂
Nu, hvor jeg ligesom er færdig med at skrive om alt det praktiske, går der lidt længere imellem at jeg oplever noget, som er interessant nok til at lægge på bloggen, he he.
Jeg har en masse SJOVE ting fra dengang (1967-68-69), da jeg boede med mine forældre og min bror i Spanien.
Jeg var lige blevet 17 min bror 11. Jeg blev nødt til at være selvlært, min bror gik i skole. Men mine forældre snakkede: Skraldespansk. Og det var slemt at høre på. Kommer lige med et par eksempler:
Min mor: Por favor, dos café con dos fundaneros.
Min mor en anden gang: Medio polla con patatas fritas.
Begge disse eksempler er bare SÅ morsomme.
Ja blikkenslagerne skulle have været: fundador (cognak)
Polla er jo så desværre TISSEMAND, så tjeneren var ved at knække sammen af grin.
Bare lige en hilsen fra mig
Bente.
Ha ha ha, det er sgu nogle skægge eksempler. Det er altså også noget værre noget, at polla ligger så tæt op ad pollo 🙂
Mvh. Sarah
Tak for en super blig. Jeg glæder mig altid til at læse nye indlæg. Jeg var for første gang på solkysten sidste år, hvor jeg rejste derned i 3 mdr og jeg tabte mit hjerte dertil. Men jeg har endnu ikke fundet ud af om jeg tager springet fuldt ud og flytter derned eller om det bliver 6/6 fordelt på dk og solkysten. Jeg brugte selv duolingo i starten, men fandt så app’en mondly som jeg personligt synes er bedre, da du for det første kan lære fra dansk til spansk. Glæder mig til at følge med i jeres liv på solkysten ?
Den vil jeg da lige tage et kig på, den app 🙂
Mvh Sarah
Jeg skal til Montebello I morgen,hvor jeg i 3 uger skal genoptræne mit nyopererede knæ.Jeg har derfor været i gang med at lære lidt spansk på youtube.Når man skriver spanskundervisning, kommer der nogle små film,som er ret gode.Er der evt.mulighed for at mødes med nogen der snakker spansk-evt. I den danske klub?
For øvrigt flot at din far bruger tid på at lære det spanske,Sarah?
Jeg ved faktisk ikke hvor mange i den danske klub, der taler spansk, men det kan du jo undersøge 🙂
Held og lykke med det hele.
Hej Sarah.
Har fået ny e-mail adr.
Mvh.
Henrik Boe