[Reklame]
Der er ingen tvivl om, at jo længere tid man bor i udlandet, jo sværere bliver det for børnene at følge med på dansk. Sådan er det bare.
Vores børns første-sprog er uden tvivl spansk. Det er jo på spansk de lærer alt det nye i skolen, og de øver hele tiden i at læse og skrive på spansk.
Dansk er derfor blevet reduceret til et sekundært sprog. Dette er helt ok og en naturlig konsekvens, når man har valgt at bosætte sig i Spanien, sætte børnene i en spansk skole og i øvrigt integrere sig.
Men vi ønsker selvfølgelig stadig, at børnene kan begå sig på dansk, og de skulle også gerne kunne både læse og skrive på dansk. Det vil give dem bedre jobmuligheder, når de blive voksne.
Derfor har vi i alle 5 år her i Spanien lagt vægt på, at der stadig skulle øves dansk med dem. Heldigvis er min mand dansklærer, og han laver jævnligt nogle lege og quizzer med dem, og han også et par gange lavet ‘Sommerskole’, hvor temaet var danskundervisning. Og ungerne elsker det.
Endnu et sted, hvor vi slår hårdt ned, er læsningen. Børnene er vokset op med, at de får lov at læse i en bog i 15-30 minutter, inden de skal sove.
De har igennem årene fået lov til at læse både på spansk, engelsk og dansk om aftenen, men nu hvor vi ser, at det nok er det danske, de har sværest ved, har vi sagt, at bøgerne om aftenen skal være på dansk.
Og det er helt ok med børnene.
Men hvor i alverden finder man gode børne-/ungdomsbøger, når man bor i Spanien?
Dette var faktisk et af de helt store udfordringer – for vi ved jo, at de bedst bliver fanget af alderssvarende og spændende bøger. Og Sofia på 10 bliver altså ikke bliver fanget af de samme bøger som Adrian på 12.
Jeg faldt så for nyligt over en annonce fra www.maneno.dk som netop er målrettet udlandsdanskere med samme problem. De tilbyder et abonnement, hvor man får adgang til et stort bibliotek over danske børne- og ungdomsbøger, der strækker sig fra 0. klasses niveau til 9. klasses niveau.
Jeg syntes, at det var en supergod idé og fik meldt både Adrian og Sofia til dette. Jeg fik også en god snak med bagmændene bag appen, og jeg har markeret denne artikel som en “Reklame”, fordi jeg har fået adgang til appen, hvis jeg til gengæld vil sige et par ord om den.
Og det vil jeg hjertens gerne 🙂
For både Adrian og Sofia læser hjertens gerne Maneno.
Det foregår via en app, så de læser direkte på deres tablets. Ofte lyder det sådan om aftenen: “Mor, hvis vi skynder os at børste tænder, må vi så læse i et kvarter på Maneno”? Og som forælder bakker man jo bare op om læselysten 🙂
Grunden til, at ungerne er så glade for appen er til dels, at de godt kan lide det store udvalg af bøger – dette har de ikke haft tidligere. Sofia er faldet over en serie, der handler om ponyer, og Adrian er i gang med en ungdomsgyser. Derudover er der nogle sjove features, såsom at hver barn har en ‘drage’ på sin app. Og hvis de læser for den i et vist antal minutter hver dag, vokser den. Og hvis de læser x antal dage i streg. Det kan virke som en lille ting, men det er sådan noget, som børn elsker.
Der findes også en forældre-app, hvor vi følger med i, hvor meget børnene læser. Det er ikke noget, vi kigger så meget på, da vi jo ved, at de læser næsten hver aften, men jeg kan godt lide, at muligheden er der for at følge med. Man kan også belønne børnene og sende dem ‘diamanter’, hvilket bare er en ekstra, sjov feature.
Sådan ser det ud i forældreappen når jeg kigger på børnenes statistik for denne uge:
Klikker jeg mig så ind på Adrian statistik kan jeg se hvor meget han har læst de enkelte dage:
Jeg synes, at det er et rigtig godt værktøj til den alder, hvor de har nu, hvor de nyder at sidde selv og læse.
Dansk er et vildt svært sprog (det kan vi tydeligt se på Sofia, som jo er vokset op med spansk), men det er en kendsgerning, at man får nemmere ved det, hvis man læser en masse, for så ser man på papiret, hvordan ordene staves.
Og selvom vores børn sandsynligvis aldrig vil blive så gode til dansk, som hvis de havde gået i dansk skole, vil vi gerne hjælpe dem til et godt niveau alligevel. Det synes jeg er vigtigt, især når man tænker på fremtidige jobmuligheder m.v..
Og hey, så længe de hygger sig, føles det jo ikke som arbejde 🙂
I kan se mere om appen ved at kigge på www.maneno.dk.
Nu har I hvert fald mine – og Sofia og Adrians – anbefalinger efter en grundig test 🙂
Klara har også brugt den app. Den er super god både for børn der starter med at lære at læse og dygtige læsere.