Forleden dag var der igen en familie, der på Facebook spurgte til, hvad det koster at leve i Spanien. Dette spørgsmål stilles ofte – og det kan jeg godt forstå – for når man befinder sig i Danmark, er det næsten umuligt at lægge et budget for hverdagen i Spanien, fordi både løn og udgifter er så anderledes fra det, man er vant til.

Der er også mange, der har skrevet privat til mig og spurgt til budget og priser. Jeg har længe overvejet at skrive om det på bloggen, men jeg har tøvet, fordi det indebærer, at jeg fortæller ret private ting, men også fordi alle familier jo er forskellige, når det kommer til forbrug og evne til at spare.

Men her får I alligevel min erfaring vedr. leveomkostninger i Spanien.

Når man lægger budget, kommer den første overraskelse, når man finder ud af, at en typisk månedsløn ligger på 1300-1500 euro. Dette er kun en brøkdel af en dansk indkomst, og det lyder som næsten ingenting. Men husk på, at der så ikke skal betales særlig meget i skat. Arbejdsgiveren betaler allerede en stor portion til den spanske sygesikring, så den spanske lønmodtager skal kun betale skat, hvilket ikke er særlig meget. Har man børn, får man også fradrag for disse.

Skatteprocenten starter fra 19% (har jeg fået oplyst), men jeg har i mine 3 år hernede typisk betalt under 10% i skat pga. fradrag for børn og min mand, der ikke arbejdede i starten. Jeg vil klart anbefale at få lavet selvangivelse hos en gestor/revisor. Det koster typisk 30-40 euro at få lavet, og så ved man, at der er styr på det, og at man kun betaler det i skat, man skal.

I sidste ende betyder det, at man står tilbage med en ret stor procentdel af sin bruttoløn. Og så kan det godt være, at de to voksne i familien ‘kun’ tjener i alt 3.000 euro i bruttoløn, men dette når man rigtig langt for i Spanien.

Det er langt de færreste spaniere, der tjener i omegnen af dette – blot til sammenligning 🙂

Dertil kommer, at både husleje og mad er billigere hernede. Med de ting vi plejer at købe til hverdagen, sparer vi ca. 50% på supermarkedsregningen i forhold til Danmark.

Start med lave udgifter

Da vi flyttede herned, vidste vi godt, at vi ville sidde stramt i det i den første periode. Vi valgte fuldstændig bevidst, at kun én af os skulle arbejde, imens den anden skulle have fuldt fokus på at få børnene i gang med skolen, hjælpe dem med lektier samt sørge for, at de var trygge.

Det vil sige, at i det første års tid levede vi for en enkelt indkomst på 1.500 euro brutto pr. måned. Til en hel familie på 4.

Og nej, der var ikke råd til mange restaurantbesøg og ture til Tivoli World. Vi havde det fantastisk i denne periode, men det meste var gratis ting, som vi kunne nyde her i Spanien – stranden, poolen, Botanisk Have (næsten gratis), parken, strandbiograf samt alle de andre, sjove ting, som vi lavede sammen som familie.

Jeg synes jo ikke, at vi manglede noget, for efter flytningen til Spanien var vi så fuld af overskud og livsglæde, og vi nød tiden sammen som familie.

Derfor gik det også fint med kun én indkomst, og det var det helt rigtige valg, vi traf. For os handlede det ikke om at komme herned og tjene penge. Det handlede om at finde os selv som familie og at tilbringe så meget tid sammen som muligt.

Eksempel på budget

Selvom I måtte starte med lidt flere penge, end vi havde, vil jeg stadig anbefale, at I ikke sætter jer for hårdt i starten, indtil I finder ud af, hvad de forskellige ting koster.

Fordi jeg ved, at det kan lade sig gøre at leve af én indkomst, plejer jeg at sige, at en familie sagtens kan leve for to indkomster.

For at vise ca. hvordan omkostningerne kan fordele sig for en familie, vil jeg her skitsere, hvordan vores faste udgifter så ud, dengang vi lige var flyttet herned:

Gennemsnitlige udgifter pr. måned:

Husleje: 500 euro (for en 2-værelseslejlighed)
Internet: 60 euro
Telefoner: 30 euro
Vand og affald: 60 euro
El: 100 euro
Forsikringer: 40 euro
Skole (materialer, udflugter osv.): 15 euro

(Udgifter til bil ved jeg intet om, da vi ikke har nogen)

Hvis jeg husker korrekt, budgetterede vi med 90 euro pr. uge i mad. Men det var via madplan, og der var sjældent røde bøffer 🙂

Men det kunne lade sig gøre, og det er min pointe med dette opslag.

I starten har man ingen idé om, hvordan tingene rent faktisk fungerer, så i starten drejer det sig om at holde omkostningerne nede, imens man finder ud af, hvordan man kan sammensætte sit budget. Vi havde f.eks. en stor udgift til internet, fordi dette var uundværligt i mit arbejde, men til gengæld var vi gode til at spare på maden og restaurantbesøgene.

Opsparing til at kunne tage på besøg i Danmark kom først senere.

Spansk indkomst = spansk skole

I dette scenarie vil jeg dog ikke anbefale at sende børnene på international skole.

I min optik er det simpelthen ikke muligt at sende børnene på international skole, medmindre forældrene har en løn med fra Danmark eller en stor opsparing stående 🙂 Privatskole for to børn ville spise næsten en hel spansk indkomst.

At have børn i spansk kommuneskole er gratis, men man skal dog regne med at der går lidt penge til materialer og skoleudflugter. Vi har f.eks. været ude for at vi skulle betale 40 euro i starten af et skoleår til en samlet pulje til blyanter, farver, blokke osv. Her skulle barnet så ikke have eget penalhus med. Det er ikke meget, men det tæller da med.

Læs mere om børnenes første skoleår i spansk skole her.

Jeg har fået oplyst, at en vuggestue til et barn under 3 år koster 300-350 euro pr. måned – blot til info til jer, der har børn i denne alder.

Hav lidt opstartspenge

Selvom man er parat til at leve af vand og brød, kan man ikke undgå at skulle af med lidt penge i starten. Hvis man lejer en lejlighed, skal der betales depositum, og der er også stor sandsynlighed for, at der lige skal tilkøbes et par ekstra småting, selvom man lejer en møbleret lejlighed.

Måske skal man også betale en flyttemand for at sende en palle med flyttekasser til Spanien samt diverse andre udgifter.

Men at have en lille smule penge med til at betale opstartsudgifterne er jo noget helt andet end det lange løb, hvor man skal have en hverdag til at hænge sammen økonomisk. Det er det lange løb, der betyder noget, og mit bedste råd er, at I gør jer det klart, om I kan gå ned i forbrug (i hvert fald for en periode).

For vores eget vedkommende kan jeg melde, at da børnene var blevet godt integreret, startede min mand sit korrekturfirma, så der nu også er råd til restaurantbesøg og Tivoli World en gang imellem. Men vi holder fast i en god balance mellem arbejdsliv og familieliv 🙂