Vi var meget spændte, da vi for første gang skulle til en spansk konfirmation. Og det var da også rigtig interessant at være med, både i kirken og til festen.

Da vores vennepar bad os om at reservere maj-datoen allerede omkring jul, blev vi rigtig glade. For det er da noget specielt at blive inviteret med til en comunión, hvor kun familien og de nærmeste venner kommer med. Det var vi lidt beærede over 🙂

Vi havde på forhånd hørt, at konfirmationer næsten er som små bryllupper, og selvom vores vennepar havde fortalt, at de ville holde det småt og ‘nede på jorden’, var det alligevel noget, de havde planlagt i månedsvis, og det var tydeligvis ‘a big deal’.

Den stolte konfirmand

Og efterhånden som datoen nærmede sig, begyndte vi da også at blive lidt nervøse for dagen. For hvilken gave kommer man med? Hvordan er folk klædt? Er der nogle spanske skikke på dagen, som vi ikke kender til, og hvor vi kommer til at dumme os?

Ja ja, I kan godt grine, men vi ved af erfaring, at første gang, vi er til et arrangement, sker der et eller andet uventet, hvor vi kommer til at stå som store spørgsmålstegn med ‘Extranjeros’ skrevet henover panden 🙂

Et godt eksempel er dengang, vi var til børnefødselsdag for første gang, hvor vi spurgte om man opsamlede slik fra piñataen for at dele slikket ligeligt ud bagefter? (Nej, det gør man ikke, her gælder det bare om at opsamle så meget til sig selv som muligt, hvilket er langt fra den danske tankegang).

Men vi gjorde hvad vi kunne for ikke at skille os ud og det lykkes godt, tror vi i hvert fald selv. Vi havde købt en stor gave (overvejede også at give en lille gave og penge, men endte med en større gave), og det blev knægten også glad for.

Derudover havde vi taget pænt tøj på – jeg tog jo blot en kjole og højhælede på, så det var værst for Per, der skulle i skjorte, lange bukser og lukkede sko. Han havde det varmt, men det var meget passende med hvad de øvrige herrer havde på. Og børnene havde selvfølgelig også deres pæne tøj på og vandkæmmet hår 🙂

Det var en lidt speciel comunión, for efter selve festen var en bunke af os inviteret videre med til drengens fødselsdagsfest i et legeland, således at både comunión og fødselsdag ville blive klaret på én dag.

Og det ville da også vise sig at være en forrykt lang dag, hvor vi var ude i 11 timer i alt, ha ha.

Seancen startede i kirken kl. 10.30 og fortsatte frem til ca. 11.45. Selvom det også blev kedeligt til tider, var det interessant at se ceremonien i kirken. Børnene (der jo er 9-10 år) kom gående gennem kirken til en indgangssang, flot klædt i jakkesæt og små brudekjoler. Og så var der én, der var klædt i sømandstøj, hvilket var lidt spøjst men også ret fedt.

Og så var der en masse forskellige dele, hvor der blev sunget, både af alle i kirken, men også live-koret og nogle gange kun af børnene. Og alle børnene læste noget op, og de skulle svare på forskellige spørgsmål fra præsten. Og så skulle de jo modtage deres første nadver, som det hele jo handler om.
Meget interessant og stemningsfuldt.

Efter kirken væltede det ud med mennesker og vi kunne ikke umiddelbart få øje på konfirmanden eller forældrene, og vi var ikke helt sikre på, hvad vi skulle gøre. Så vi kørte et hurtigt smut hjem forbi inden vi kørte imod restauranten, hvor vi skulle være kl. 13.30. Det skulle vi ikke have gjort… Vi kunne se på billederne bagefter, at det er normalt at mødes allesammen efter kirken og tage billeder osv., så dette ved vi til næste gang 🙂

Restauranten, hvor vi skulle spise, ligger oppe i bjergene bag Málaga. Restauranten hedder Los 3 Cincos, og det var en hel oplevelse i sig selv at køre derop ad de snoede bjergveje. Det er jo fantastisk, den natur, der ligger lige bagved Málaga.

Som det også er kutyme ved fødselsdage, var der lavet et bord med pynt og slik/gaver til børnene. Dette forekommer mig stadig lidt underligt, men jeg har set det så mange gange, at det ikke længere er nogen overraskelse.