Til koncert på Starlite i Marbella med kendisserne

Your Song, Norma Jean og Rocket Man.

Gode sange bliver bare lige en tand bedre, når man hører dem live –  så da vi hørte, at Elton John kom til kysten, fik vi hurtigt arrangeret en koncerttur. Og sikken aften vi havde! Det foregik på Starlite i Marbella, og omgivelserne var jo helt fantastiske og var den perfekte baggrund til en aften med god musik. Det var dog noget helt andet, end vi er vant til fra Danmark, for der var både valet-parkering til de fancy biler, VIP-områder og kamerafolk 🙂

Men lad mig starte fra begyndelsen ….

I Danmark var min mand og jeg meget ofte til koncerter – og for det meste sammen med min far, som deler denne interesse. Imellem os 3 har vi en bred musiksmag, så vores koncertoplevelser spænder også bredt og inkluderer navne som Rolling Stones, Bon Jovi, Don Mclean, Roger Waters, Green Day, Meat Loaf og My Chemical Romance. For blot at nævne nogle få 🙂

Så da vi så, at Elton John kom til kysten, sendte jeg straks en Messenger-besked til min far for at høre, om han var frisk på en koncert. Og selvfølgelig var han det 🙂 En af de skønne ting ved min far er, at han ikke har noget imod at hoppe på en flyver og holde en lille ferie hernede for at vi kan komme til en koncert ‘ligesom i gamle dage’.

Ingen af os vidste rigtigt, hvad vi skulle forvente af Starlite i Marbella, hvor koncerten skulle afholdes, men vi havde set, at der afholdes mange koncerter der i løbet af sommeren som del af Starlite-festivalen, så vi var meget spændte på at se, hvad det var for noget.

Nu har vi jo ikke bil, så vores tur til Marbella tog lige et par timer. Først tog vi nær-toget til Fuengirola, og derefter hoppede vi på bussen fra Fuengirola til Marbella (nr. 60, der går direkte). Denne bus kan i øvrigt klart anbefales i stedet for nr. 220 (med mange stop), hvis man skal helt til Marbella fra Fuengirola – meget mindre tætpakket og bedre sæder 🙂

Godt ankommet til Marbella satte vi os på en nærliggende café og fik de bedste tapas, jeg endnu har fået i Spanien. Så var aftenen ligesom skudt i gang. Vi havde set på Starlite’s hjemmeside, at der er en Starlite-bus, der kører direkte til koncertstedet, så den prøvede vi at finde. Der var hverken tidsplan eller præcis angivelse af stoppested på hjemmesiden (hvornår lærer spanierne at skrive lidt mere information på Internettet?), men ved et lykketræf fandt vi et stoppested til denne bus. Vi var enige om, at det ville være gratis at køre med Starlite-bussen, når man havde koncertbillet, men jeg kan fortælle – så I ved det – at de sørme tager 2 euro pr. person. Og nej, bussen kører ikke helt op til spillestedet, den stopper faktisk ved p-pladsen, så man også lige selv skal gå 100 meter ekstra op ad bakke for at komme derop.

Men så langt, så godt. Nu troede vi så, at vi var ankommet til spillestedet. Men i stedet kom vi ind i en kø til en række busser, der tilsyneladende skulle køre os et andet sted hen. Vi undrede os selvfølgelig, fordi det kom som en overraskelse, men på den anden side var det fedt at se, at det kørte virkelig gnidningsfrit med disse shuttlebusser. Man stod i kort tid i kø og blev meget effektivt gennet ind i en bus, der kørte et lille stykke længere op ad bjerget. Her blev alle koncertgæster sat af, og vi kunne fortsætte op ad nogle trapper til selve koncertstedet.

Her kunne vi så se nogle store forskelle i forhold til de mange koncerter, vi har været til i Danmark. Her var nemlig valet-parkering, hvor (rige?) folk kunne aflevere deres fancy biler direkte ved indgangen. Her stod også fotografer og tog billeder af disse kendisser, og der var specielle VIP-områder. Egentlig er der ikke noget mærkeligt ved det, men fra DK har vi været vant til, at kendisser og politikere stod sammen med os andre på ‘gulvet’ og rockede med til musikken. Men der var altså gjort lidt ekstra ud af dette i Marbella 🙂

Vi kom lige akkurat før koncerten startede, så vi skyndte os at finde vores pladser. Det var ikke supernemt at finde det korrekte sted pga. dårlig skiltning, men til gengæld var der mange Starlite-medarbejdere, der hjalp folk med at finde på plads.

Jeg synes egentlig, at jeg har set mange spillesteder – store som små – men dette er altså et af de smukkeste steder, jeg har været. Selve auditoriet ligger i et ‘hul’, hvor der er lodrette klippevægge rundt på 3 sider. Det er lidt svært at forklare, men jeg håber at billedet viser det lidt bedre:

Og i mørke blev der lyst op på klippevæggene, så det bare blev endnu mere smukt:

Og så var musikken jo også god 🙂

Jeg kender faktisk kun Elton Johns mest kendte sange, men blandt disse er et par perler, og det var en stor oplevelser at høre ‘Norma Jean’ live i dette scenario. Han spillede så også mange sange, som jeg slet ikke kendte. Vi grinede lidt, for det var tydeligt, at der var mange englændere til koncerten, og der var flere gange, hvor hele salen sang med på en sang, som vi slet ikke kendte. Men vi nød hele oplevelsen og var også imponerede over den 70-årige musikers indsats i den 2 timers intense koncert.

Vi sad oppe på tribunen og havde fin udsigt. Spillestedet er ikke så stort, så selvom vi ikke sad forrest, synes vi fint, at vi kunne se. Det var også ret nemt at komme ned for at købe drikkevarer, som man så kunne tage med op på pladserne. Det er dog både første og sidste gang jeg har købt drikkevarer på Starlite, det er jeg sgu for nærig til 🙂 Til 7 euro for en kop øl og 5 euro for en kop hvidvin kom jeg af med i alt 19 euro for lidt at drikke. Jeg er vist blevet for vant til at kunne købe en god flaske hvidvin til 3 euro og 1 liter cola til 50 cents, ha ha.

Gåturen ud fra koncerten sammen med alle de andre mennesker forløb faktisk også i god ro og orden i en lang kø ned til shuttlebusserne, der – hurtigt og effektivt – kørte os ned til p-pladsen. Her valgte vi så at stille os i taxi-køen, og her traf vi måske det forkerte valg 🙂 Der var riiiigtig mange mennesker, der skulle med taxi, og i løbet af den første time tror jeg kun, at der kom 10-12 taxier. Folk begyndte da også at blive utilfredse over den lange ventetid, men efter at Starlite havde haft fat i taxi-selskabet begyndte de at komme lidt hurtigere, og det blev endelig vores tur til at sætte os ind og slappe af i taxien efter den lange tid i kø. På en lang aften, hvor alt forløb rigtig fint, var taxi-ventetiden det eneste, der var lidt træls. Men det lød så også som om, at det plejede at gå meget hurtigere.

Vi landede i Torremolinos igen 8½ time efter at vi tog af sted. Det er lang tid for en 2 timers koncert, men sådan er det jo, når man ikke har bil og når man skal vente 1½ time på en taxa til hjemturen, he he.

Næste tur til Starlite er allerede planlagt, for Per gav mig billetter til Morat, da jeg havde fødselsdag i marts. Morat er et af mine yndlingsbands for tiden (columbiansk), så det glæder jeg mig rigtig meget til, og nu ved vi også, hvad vi skal forvente. Det må så blive uden drikkevarer 🙂

Er der andre, der har været til koncert på Starlite, og havde I samme oplevelse som vi havde?