Facts
Hvad jeg ved om indmelding i en spansk kommuneskole:
- Der er ansøgningsfrist i marts, og man skal bekræfte sin plads i juni. Dette er, hvis man ansøger på den traditionelle måde
- Man kan ansøge online i marts måned
- Man ønsker 3 skoler i prioriteret rækkefølge, men får tildelt skole efter et pointsystem
- Der er i princippet frit skolevalg inden for kommunen, men eftersom man får tildelt skole efter point, kan man ende med blot at få tildelt den skole, hvor der er bedst plads
- Hvis der er plads på en spansk skole, kan man gå derhen og tilmelde børnene, hvorefter der er god chance for at de kan starte efter et par dage
Det er nok punkt 5 (og ikke pkt. 1), vi udlandsdanskere oftest benytter os af, da man som tilflytter ikke har mulighed for at ansøge i marts måned.
At finde den rigtige skole
Når man planlægger at flytte til udlandet, er det bare så vigtigt at finde en skole til sine børn, hvor man mener, at de vil føle sig trygge og få en god start. Derfor bruger man timevis på at undersøge mulighederne og finde info omkring skoler på nettet. Det gjorde vi i hvert fald.
Beslutter man sig for en spansk skole, er det desværre meget sparsomt med info. Nogle skoler har hjemmesider – på spansk selvfølgelig – men ofte er der ikke særlig megen brugbar info vedr. tilmelding, fag, ekstraundervisning til udlændinge osv.
Da vi planlagde at flytte til Spanien, var det vores absolut højeste prioritet at finde en god, spansk skole til børnene. Og hvordan vurderede vi så, hvad der var en god skole?
Tjah, vi ville gerne finde én, der ikke så særlig lukket ud, og hvor vi kunne komme til at tale med ledelsen inden indmeldelsen. Da vi ikke kendte systemet, var det disse kriterier vi havde at gå efter.
Så vi fandt en håndfuld skoler, der så fine ud, og sendte en pæn, spansk mail af sted til dem, hvor vi bad om et møde i den uge, vi planlagde at tage til kysten i april. Ud af alle de mails, vi sendte (12, så vidt jeg husker), var det kun 2, der svarede os. Begge lå tilfældigvis i Torremolinos. Det beskriver faktisk i korte vendinger, hvordan vi havnede her, hvor vi bor nu 🙂
Online ansøgning
Situationen var den, at vi havde planlagt at tage en sviptur ned for at se skolerne i april. Men vi havde læst os frem til, at der var tilmeldingsfrist til skolerne allerede i marts.
For at være sikre på ikke at ansøge for sent, udfyldte vi derfor ansøgningsskemaerne på internettet for begge børn, inden fristen udløb. Som prioritet 1 og 2 satte vi de to skoler på, som vi havde korresponderet med pr. e-mail. Som nr. 3 valgte vi én, der lå tæt på de andre to skoler. Man skal nemlig opliste 3 skoler i prioriteret rækkefølge.
Da vi (selvfølgelig) endnu ikke havde nie-numre, udfyldte vi ansøgningerne med børnenes pasnumre. Jeg skal hilse og sige, at det tog os mange timer at tyde de spanske tilmeldingsskemaer, eftersom vi intet kendte til systemet eller terminologien. Men til sidst lykkedes det os da at få dem udfyldt og mailet af sted med vedhæftede kopier af pas for både børn og forældre.
Da vi endelig kunne komme ned for at besøge skolerne, havde vi et møde med to skoleinspektører. Begge inspektører var travle, men tog sig alligevel tid til at svare på vores spørgsmål, hvilket vi var meget taknemmelige for.
De spørgsmål, der optog os mest, var f.eks. tidspunktet for skolegangen, undervisning til udlændinge osv. Begge steder fik vi at vide, at i de små klasser går man i skole fra 9-14, der er mulighed for comedor om eftermiddagen (kl. 14-16), og at der efter behov ville blive tilbudt ekstraundervisning.
Noget af det mest interessante var faktisk, at skolen, der var vores 1. prioritet, havde alle ansøgningerne hængende fremme på en væg. Der hang vores børns ansøgninger faktisk også – de havde begge 0 point, og vi fik desværre også at vide af skoleinspektøren, at skolen var meget eftertragtet, og at vi sandsynligvis ikke ville få plads der pga. pointsystemet.
Pointsystem afgør skolepladserne
Nu skal jeg ikke gøre mig alt for klog på, hvordan fordelingen af skolepladserne fungerer, men jeg ved, at alle ansøgere får tildelt point, alt efter hvor tæt man bor på skolen, forældrenes indkomst, søskende på skolen og kriterier i den stil.
Som udlændinge, der ikke havde andet at fremvise end et pasnummer, var det klart, at børnene ikke fik nogen point overhovedet og derfor kom bagerst i køen.
Vi fik at vide, at skolen, der var vores 2. prioritet, var en større skole, hvor der sandsynligvis ville være plads. Vi var glade for at være blevet orienteret og rejste til Danmark igen med forventning om, at vi ville nok ville få den ene af de skoler, vi ønskede.
En helt fjerde skole
Da vi kom hen i juni måned, fik vi så en mail fra skoleinspektøren på den første skole, hvori han fortalte os, at vi ikke havde fået nogen af de tre skoler, vi havde anført på ansøgningsskemaet.
What!?
Skolen, vi havde fået tildelt, havde vi slet ikke korresponderet med, så det kom som lidt af en overraskelse. Vi blev dog hurtigt glade for skiftet, for vi kunne på skolens hjemmeside se, at det var en lille skole, og den så ret hyggelig ud. Det heldige var, at den også var i gå-afstand fra den lejlighed, vi i løbet af juni havde lejet i Torremolinos.
Så langt så godt. Så var skolen også på plads.
Troede vi …
Jamen har I ikke bekræftet pladserne?
Eftersom vi flyttede herned i starten af juli måned, var alle skoler jo lukket, og medarbejderne var gået på sommerferie. Kommunen kunne fortælle os, at alle skolesekretariater ville åbne igen den 1. september, så vi afventede med spænding denne dato, hvor planen var, at vi ville tage hen på skolen for at høre, hvad vi skulle foretage os.
Da min mand så mødte op på sekretariatet præcist den 1. september (på det tidspunkt var jeg begyndt at arbejde og kunne ikke tage med), blev han noget overrasket over at høre, at vores børn ikke var indmeldt på skolen. Sekretæren kunne godt se, at de var blevet tilbudt pladser, men man skulle bekræfte pladserne i juni, og det havde vi jo ikke gjort.
Som I nok kan forestille jer, at det ikke lige det, man gerne vil høre, når man tror, at der er styr på skoletilmeldingen. Vi havde jo intet hørt om, at vi skulle bekræfte pladserne i juni, for så havde vi da gjort det.
Vi var dog så heldige, at der var et par pladser tilbage på skolen, så vi var velkomne til at ansøge på ny. Så der stod min mand, den 1. september, på skolesekretariatet, og udfyldte – igen – skoleansøgninger for børnene med kopi af pas og hele svineriet.
Og dermed var skoleansøgningen, der på det tidspunkt havde strakt sig fra marts til september, endelig overstået, og børnene havde fået en skole.
Ville gøre det om igen
Som det fremgår ovenfor, brugte min mand og jeg både utrolig meget energi og virkelig mange timer på at læse om skoler, korrespondere pr. e-mail, mødes med inspektører, udfylde ansøgninger og udfylde ansøgninger igen.
Set i bagklogskabens klare lys kunne vi selvfølgelig have sparet os besværet og blot have dukket op på den skole, vi ville have, den 1. september og udfyldt en ansøgning. For alt det andet var bare spildt arbejde.
Men sandheden er, at hvis jeg skulle gøre det om igen, med den viden vi har nu, ville vi sikkert have gjort det samme igen. Bare for at have forsøgt. For en god skole til børnene er jo bare så vigtigt, eftersom børnenes trivsel er den største bekymring hos alle forældre, der planlægger at flytte til Spanien med deres børn. Så selvfølgelig gør man alt, hvad man kan.
I vores tilfælde var det pga. mailkorrespondancen med de to skoler, at vi endte i Torremolinos, og et rent tilfælde, at vi fik den skole, som vi fik. At vi nu bor i et skønt område, og at skolen har været fantastisk for vores børn, er vi meget taknemmelige for, men det er lidt sjovt at tænke på, at vi sagtens kunne have været endt i et andet område – og på en anden skole.
Min anbefaling
Hvis man er nyankommen til Spanien, vil jeg foreslå at man tager hen på den spanske skole, som man ønsker sine børn meldt ind i, og spørger, om de har ledige pladser. Hvis de ikke har, kan de hjælpe én videre i processen. Husk dokumentation fra kommunen om, at I bor der, samt pas og kopier heraf.
Jeg har faktisk hørt om mange, der ankom midt i skoleåret, ansøgte en fredag og så kunne børnene starte om mandagen. Så det behøver ikke at være en lang og opslidende proces :-).
Lige præcis som du beskriver i de sidste 2 linier, gjorde vi – mig og min søn, de hjalp med papirene og de blev således udfyldt og afleveret med de samme, og han startede ugen efter pga. samana blanco. Meget nemt.
Ja jeg gjorde det samme med mine piger.. tog til skolen og udfyldte papierne og saa startede de..
Jeg har for anden gang besøgt Sunny View i Torremolinos, da jeg ikke ser anden løsning end at have børnene på engelsktalende skole. Min ældste er 13 år, og mest på grund af ham vil jeg ikke sætte dem spansk skole. Et så stort skift i sprog (han taler ikke spansk) plus at han skal flytte fra sine venner i Danmark, vil være en for voldsom omvæltning for ham. Det er uden tvivl nok nemmere med den mindste på syv at integrere sig i et nyt sprog… men idet jeg gerne vil have de følges må det blive international skole for begge. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre om andres erfaringer med at flytte (teenage)børn fra Danmark til Spanien. Tak til Sarah for gode indlæg, som bestemt er brugbare i denne proces.
Hej Sanne.
Jeg kan godt forstå dine overvejelser og dit valg 🙂
Prøv at efterspørge erfaringer med at flytte teenagebørn i fb-gruppen ‘Danskere på Solkysten, Spain’, der tror jeg at der er andre, der også er flyttet med teenagere.
Hej Sarah,
Fantastisk blog!
Hvis jeg får fuldført mission “flyt til Spanie” bliver din blog guld værd jo.
Jeg skal høre dig, ved du noget om hvad man går mht små børn?
Mine er kun 1 og 4 år, så de skulle gå i en evt børnehave. Men har før hørt rygter om, at de ikke har børnehaver i Spanien. Ved du noget her? 🙂
Jeg kommer nok til at have 1000 andre spørgsmål med tiden.
Men mit største er nok, du skriver at i manglede tid og det har fået. Men er den ekstra tid hver dag det hele værd? Tænker på at i er væk fra alt og alle – og børnene er de mere glade nu, har de ikke hjemve ?
Mvh Camilla
Hej Camilla.
Hvor er jeg glad for at du kan bruge det til noget!
Skolen starter allerede fra 3 år, så din største skal bare i skole. Årgangene fra 3-5 år hedder ‘infantile’ og minder mere om børnehave end egentlig skole. Men han/hun skal blot indmeldes i skole.
Vedr. den mindste skal du have fat i en vuggestue. Det er nok nemmest når du har fundet lejlighed at undersøge, hvad der ligger i nærheden.
Du spørger om den ekstra tid er det hele værd? Ja, 100%. Vi som familie er blevet meget tæt sammenknyttet, vi tilbringer meget tid sammen og vi er sådan set altid glade. Mor og far (os) er positive og fuld af overskud, og det kan børnene mærke, så de er også rigtig vel-afbalancerede og glade.
Vi har ikke oplevet at børnene har hjemve, kun at de savner et eller andet nogle gange. Sild eller rund ost, hehe. Eller familie, selvfølgelig. Jeg er overbevist om at med så små børn er det vigtigste at forældrene er glade og tager beslutningerne – så følger børnene lystigt med, for de stoler jo på forældrene. Så hvis man ikke overfører sin evt. angst til børnene, kommer det til at gå fint.
Vi savner selvfølgelig familie og venner, men vi er i DK én gang om året og familien kommer hele tiden herned og besøger os, og så hygger vi os sammen.
Så sammenlignet med hvad vi har givet afkald på, har vi fået SÅ meget igen, og vi har aldrig været i tvivl om, at det har været det hele værd.
Det skal selvfølgelig også siges, at vi har været heldige med jobs. Jeg arbejder hjemmefra i drømmejobbet (der også er meget fleksibelt) og min mand er selvstændig. Så vi har begge meget tid til børnene. Det er jo ikke sikkert, at alle har denne mulighed. Men blot det at man kan komme ud året rundt og være aktive med ungerne er virkelig meget værd.
Held og lykke med det hele 🙂
Tusind tak for svar!
Ja der er i heldige med jobs så, den mulighed har vi ikke.
Arbejder de i gennemsnit i længere tid pga Siesta eller er det kun gældende for nogen?
Regner stærkt med at få en stilling i et dansk eller internationalt firma, men kan ikke læse mig frem til om de holder siesta og
Hov kom til at trykke send ?
..og dermed har senere fri?
Hvad gjorde at i valgte en spansk skole frem for en international ?
Mvh Camilla
Jeg har klart på fornemmelsen at spanierne også arbejder i flere timer, men jeg kan tage fejl.
Jeg tror at de fleste danske firmaer – callcentre og den salgs – følger danske arbejdstider og ikke holder siesta. Fordi de jo netop også ringer ud til danske virksomheder. Dog er der også nogle, hvor man skal ringe ud om eftermiddagen for at få fat på privatpersoner.
International har aldrig rigtig været på tale for os. Der er selvfølgelig en fordel ved at de taler mere engelsk der, men det ville alligevel være en ny skole, hvor børnene ikke ville føle sig hjemme i sproget, og så koster det meget, og mange, der går der er expats. Vi ville gerne have at børnene blev en del af lokalsamfundet og så er det oplagt med en spansk folkeskole. Vi overvejede kort den danske skole i det første år – men for at få råd til dette, ville det kræve at vi begge skulle arbejde fuld tid. Så ville vi hellere sende børnene i spansk skole, hvor det kun var mig, der arbejdede fuld tid, imens min mand så tog sig af børnene og støttede dem i den første tid, læste lektier med dem osv. Og det har vi ikke fortrudt.
Giver rigtig god mening. Og hvor dejligt at i føler at i har valgt rigtigt. Dine ord og din blog giver så meget blod på tanden og mod til at tage springet.
Men ja, det fylder meget de valg man skal tage for netop sine børn. Man vil dem jo det bedste 🙂 og lige mht skole synes jeg, at det er svært fordi min pige på knap 4 år er ret genert, så at starte i en skole (for første gang) og ikke kunne sproget .. det er den eneste tvivl jeg har omkring at tage springet og flytte. For kan slet ikke se det for mig.
Den lille skal nok tilpasse sig. Hun taler jo ikke engang dansk endnu 🙂
Halløj,
Måske nævner du det et sted, men hvilke skoler kiggede I på og hvilken skole fik I tildelt ?
Bor I stadig i Torremolinos ?
Hej Charlotte.
Vi kiggede på Benyamina (Øst-Torremolinos) og Palma de Mallorca (Vest-Torremolinos) og fik tildelt en helt tredje, der hedder La Paz. Jep, vi bor her stadig 🙂
Mvh. Sarah
Hej Sarah
Først et kæmpe TAK for din blog! Den er guld værd når man som os har besluttet at gøre som jer 😉
Vi har en datter på 12 med når vi flytter ned her i slutningen af oktober, som skal i spansk skole. Vi har læst at man skal have hendes skolepapirer oversat for at kunne indmelde hende dernede – passer det? Hvis ja; skal det så død og pine være på spansk eller ved du om engelsk også kan gå?
Kh Malou
Hej Malou.
Jeg er virkelig glad for at du har glæde af bloggen – det er netop det, der giver mig lysten og energien til fortsat at skrive på den 🙂
Altså vi skulle ikke have skolepapirer med, da vi meldte vores børn ind. Nu var de godt nok yngre end din datter er. Hvis det skal oversættes, vil jeg dog gætte på, at det skal være til spansk, for det har vi skullet med andre ting.
Hvis jeg var jer, vil jeg foreslå at gå ned på skolen, når I ankommer, tage alle jeres papirer med, og så høre hvordan processen er. Jeg har SÅ mange gange hørt at man skal det ene og det andet (fra velmenende mennesker på fb), og når det kommer til stykket, er reglerne anderledes i lige netop din kommune osv. Så tag derned og så vil de bede om papirerne. Hvis det så viser sig at I skal have dem oversat, så findes der et par stykker hernede, der hurtigt kan lave autoriserede oversættelser. Bare for ikke at gøre en hel masse forgæves 🙂
Mvh. Sarah
Tusinde tak for svar 🙂
Vi lander i jeres baghave Benalmadena, så måske vi mødes på rulleskøjter en dag – jeg er hende tossen på side-by-sides rullere 😉
Ha ha, ja det kan sagtens være 🙂
Hej Sarah
Tak for en god blog – spændende at læse med;-)
Hvor gamle var jeres børn da de startede i spansk skole. Vores yngste er 1.5 år så hende er jeg ikke bekymret for men vores dreng er 6 og går i 0 klasse lige nu. Jeg er selvfølgelig mest bekymret for om han vil føle sig “udstødt” ved at komme i en spansk klasse grundet sprogbarrieren? Jeg kan rimelig spansk men min mand ingenting. Dog kender vi efterhånden en del indfødte i vores by (sommerhus ligger i Competa) som kan støtte os, men vil det gå stærkt for ham med at tilegne sig sproget? Ved det selvfølgelig er individuelt fra barn til barn men måske du kan give en indikation;-)
Hej Katrine.
Vores børn var 5 og 7, og det gik simpelthen så fint. Jeg har faktisk skrevet et indlæg om skolestarten og hvordan de kom ind i skolen, det kan du læse om her: https://blog-uno.dk/foerste-aar-spanske-skole/
Der har jeg også skrevet hvornår de lærte sproget osv.
Med 6 år er jeg sikker på, at det kommer til at gå rigtig fint 🙂
Mvh. Sarah