Man skal jo springe ud i tingene og have ja-hatten på, så det gjorde jeg selvfølgelig, da jeg blev opfordret til at holde en times foredrag for en flok gymnasieelever.
Jeg tænkte, at det kunne være sjovt, og jeg kan jo tale i dagevis om vores liv hernede og kulturforskellene.
Efterhånden som dagen nærmede sig, begyndte jeg dog at tvivle på, om det nu også var en god idé. Sådan en flok gymnasieelever kan jo være ret hårde, ik? Hvis de da overhovedet hører efter. Åh nej, hvad nu hvis de synes, at det er vildt kedeligt og slet ikke hører efter?
Men altså, jeg havde jo sagt ja, og jeg vidste jo godt, at det ville blive en interessant oplevelse – uanset hvordan det ville gå.
Jeg havde printet en liste med stikord over det, jeg gerne ville fortælle om, men havde med vilje ikke øvet noget eller fastlagt mig på et manuskript. For så kunne jeg være sikker på ikke at huske noget af det 🙂 Og det var nok også bedst ikke at lægge mig for meget fast på emnerne.
Jeg mødtes med de to lærere ved H.C. Andersen-statuen i Málaga og fik en kop kaffe med Lærke imens Camilla hentede eleverne og gik hen imod den arabiske café, hvor vi skulle være. Det var fedt at møde de to lærere, som var meget inspirerende og entusiastiske – og som tydeligvis holder af både Málaga og det spanske sprog.
Da Lærke og jeg ankom til caféen, hvor eleverne også var, åndede jeg lettet op, for de så faktisk ret fredelige og smilende ud 🙂
Vi fik bestilt lidt drikkevarer, og jeg gik i gang med at fortælle om hvem vi er, hvordan vi levede i Danmark, og hvordan vi lever nu.
Jeg fik også talt en masse om det spanske folk, kulturforskellene og de udfordringer, som man som tilflyttet dansker oplever, når man bor hernede.
Jeg skulle selvfølgelig lige tale mig varm (lidt nervøs var jeg jo), men det gik faktisk fint og var meget afslappet.
Men det fedeste var alle spørgsmålene, som eleverne stillede bagefter.
Det var helt tydeligt, at de havde hørt alt det, jeg fortalte, og de stillede nogle meget gennemtænkte og indfølende spørgsmål.
De spurgte blandt andet ind til, hvordan vores familier havde reageret på flytningen, om børnenes lave alder havde gjort flytningen nemmere og hvordan børns opvækst er anderledes fra i Danmark. Nogle virkelig intelligente spørgsmål, og jeg måtte da tænke mig grundigt om for at svare på nogle af dem.
Jeg kunne mærke, at de tog godt imod min/vores historie og reflekterede meget over konsekvenserne af vores beslutning – og det gjorde mig virkelig glad.
Jeg var i supergodt humør, da jeg gik derfra, fordi jeg følte, at jeg havde givet dem noget, samtidig med, at jeg også selv havde haft en superhyggelig eftermiddag i selskab med en flok virkelig søde unge mennesker.
Selvom det mere var en uformel snak end et egentligt foredrag, så kan man godt kalde det et foredrag alligevel, ik? Jo, det tror jeg bestemt. Så kan jeg nemlig skrive
“Country manager – Blogforfatter – Foredragsholder”
på CV’et. Yes, det lyder skisme godt 😉
Mange tak for en hyggelig eftermiddag til de to inspirerende lærere og de 17 søde unge mennesker fra 3.A på Odder Gymnasium.