På trods af, at vi var fast besluttet på at vores børn skulle gå i spansk skole, indrømmer jeg gerne, at vi så frem til skolestarten med lige dele spænding og nervøsitet. Hvordan ville de klare det uden at kunne spansk? Ville de andre børn tage godt imod dem?
Heldigvis var der først skolestart i september, så vi havde to måneder efter ankomsten til at ‘vænne’ børnene til livet i Spanien og til at lære dem så meget spansk, som vi overhovedet kunne.
Og vi gav den hele armen. Vi var ofte på legepladser, hvor vi opfordrede børnene til at lege med andre, så de kunne se, at man fint kunne lege sammen trods sprogbarrieren. Hver uge fik børnene besøg af en dansk- og/spansktalende tutor, hvor de fik fornemmelsen af at blive undervist på spansk. Vi legede ordlege med dem, og vi indførte en regel om, at man skulle tale spansk ved middagsbordet.
Altsammen for at gøre skolestarten nemmere for børnene.
Da vi nærmede os den 10. september kunne børnene en hel masse spanske ord og sætninger – men at forstå en hurtigtalende lærer med andalusisk accent, det kunne de altså ikke endnu 🙂
Børnene havde dog en rigtig positiv indstilling til skolen. På trods af vores nervøsitet havde vi selvfølgelig været meget positive og fortalt børnene, at det ville blive rigtig spændende at få nye lærere, nye venner osv. Men vi havde også forberedt dem på, at den første tid måske ville være lidt svær, men at det hurtigt ville blive nemmere, når de lærte lidt mere spansk. Vi syntes, at det var vigtigt, at børnene vidste, hvad de gik ind til, samtidig med, at de bibeholdt deres positive indstilling.
Heldigvis gik skolestarten rigtig godt – du kan læse hele historien om den første skoledag her.
Modtagelsen fra de andre børn
Generelt synes jeg, at både børn og lærere tog rigtig godt imod de ‘nye, danske børn’, og børnene har ikke på noget tidspunkt følt, at de ikke hørte til i skolen. De andre børn har været rigtig søde til at tage imod dem, og om morgenen/eftermiddagen kunne vi se, at klassekammeraterne råbte hej og løb sammen med dem ind i klasserne.
Jeg husker specielt én situation, der viser, hvor søde klassekammeraterne har været. Adrian sagde jo ikke noget i timerne i starten og rakte ikke hånden op. Da han endelig for første gang rakte hånden op i klassen for at svare på et matematikspørgsmål på spansk, klappede alle hans klassekammerater af ham!
Hvor var jeg stolt af Adrian, og hvor var jeg taknemmelig for kammeraternes opbakning 🙂
2 børn og 2 forskellige forløb
Det første år i den spanske skole har faktisk været meget forskelligt for de to børn. På grund af aldersforskellen har de ikke haft de samme færdigheder i bagagen, og de har derfor grebet det an på forskellige måder:
Sofia – 5 år ved skolestart:
Sofia kom fra børnehaven i Danmark, så hun havde ikke lært at læse, da vi kom til Spanien. Derfor lærte hun først og fremmest spansk ved at høre og ved at tale det. I de første par måneder foregik Sofias primære spanskundervisning altså ikke i klasseværelset, men derimod i frikvartererne, hvor hun indgik i mange forskellige lege med sine klassekammerater. Hun var ikke genert og tog ofte styringen på spansk, og på den måde lærte hun at tale spansk igennem lege med sine kammerater – og med os, selvfølgelig 🙂
Omkring jul – ca. 4 måneder inde i skoleåret – tog Sofia et stort ryk med det spanske sprog. På dette tidspunkt havde vi et møde med hendes klasselærer, der fortalte, at Sofia næsten forstod alt, hvad der blev sagt i timerne, og at hun var flittig med skoleopgaverne. Dette hang helt sikkert sammen med, at hun nu kunne følge bedre med i timerne og forstå opgaverne.
Adrian – 7 år ved skolestart:
Adrian havde færdiggjort 0. klasse i den sommerferie, hvor vi flyttede. Så han havde lært at læse dansk på et fint niveau og dette var en stor fordel for ham. Da han startede i den spanske skole fik han ikke de samme skolebøger som sine klassekammerater, men i stedet fik han nogle lettere bøger, som hans lærerinde havde udvalgt specielt til ham. Hun gav ham lektier for hver dag, med stort fokus på at læse/skrive samt nogle opgaveark. Hver eneste eftermiddag lavede han lektier i omkring en times tid sammen med sin far, og han lærte hurtigt at læse med de spanske lyde i stedet for de danske. På denne måde lærte Adrian hurtigt at læse og skrive på spansk, ligesom han via læsebøgerne fik udvidet sit ordforråd.
I modsætning til Sofia var Adrian ret genert i frikvartererne, og han brød sig ikke om at snakke, hvis han var usikker på, om det, han sagde, var korrekt. Det var faktisk tydeligt at se, at han åbnede sig mere og mere op i forhold til sine lærere og sine klassekammerater i takt med, at han blev dygtigere til spansk. På trods af sin generthed trivedes han dog fint og kunne godt lide at gå i skole.
Da vi nåede til juleferien talte vi med hans lærerinde, der fortalte, at det gik rigtig godt for Adrian fagligt, og at han efter ferien ville få samme pensum og samme lektier for, som sine kammerater. Med det nye pensum fik han en noget større arbejdsbyrde, men samtidigt blev lektierne også mere varierede og interessante for ham.
Jeg kan i øvrigt fortælle, at genertheden stille og roligt forsvandt, og efter ca. et år fortalte Adrian uopfordret, at “nu snakker jeg lige så meget som jeg gjorde i den danske skole”. Det passede også helt med det indtryk, vi havde 🙂
Tilbageblik
Vores børn er (selvfølgelig) forskellige, og på grund af deres personligheder og alder har de oplevet det første år i den spanske skole forskelligt – men begge har haft et positivt forløb trods sprogbarrieren i starten.
Via vores hjælp til lektier og det store fokus på at lære børnene spansk, har vi hjulpet så godt vi kunne med at formindske denne sprogbarriere. For vi kunne se, at selvom børnene havde det godt, var det også vigtigt at de hurtigt lærte spansk, så de kunne komme 100% ind i fællesskabet.
Når jeg ser tilbage på børnenes første år i den spanske skole, er jeg ikke i tvivl om, at der er nogle helt bestemte ting, der har haft afgørende betydning for at børnene er faldet godt til i den spanske skole.
Så hvis jeg skal give nogle gode råd videre, er det disse:
– Giv børnene en positiv indstilling, men forbered dem på evt. modgang
– Lær dem spansk!
– Tal med lærerne, hold jer orienteret og vær engagerede
– Giv børnene en tryg base i tiden med den store omvæltning.
Har læst dit indlæg…Så du vil ikke råde til at man evt. starter det første år i den danske skole v. Benalmadena? Vores børn er 12 og 8 år, de er både fagligt og socialt dygtige.
Vi flytter til Spanien når vores hus er blevet solgt og det med skole er jo en vigtig ting og noget der fylder meget hos os som forældre! Børnene siger, at de gerne vil gå i spansk skole – de vil meget gerne lære sproget begge 2. Det vil vi også som forældre men tænker at det måske er en stor omvæltning både at starte i spansk skole og flytte til et nyt land, selv om vi kan give dem en tryg base derhjemme. Vi tænker at bo i området omkring Mijas, Fuengirola eller Benalmadena da vi har venner der!
Mvh Anja
Hej Anja.
Hvis man skal bo hernede i et halvt eller helt år, synes jeg at det er fint at sende børnene i den danske skole. Hvis man derimod planlægger at bo her i længere tid vil jeg klart – som udgangspunkt – anbefale at sende børn direkte i spansk skole. Det er jo her, de for alvor lærer at forstå og tale spansk, hvilket er så vigtigt for at de bliver integreret.
Selvom de lærer lidt spansk i den danske skole, vil det alligevel være en omvæltning at skifte fra dansk til spansk skole efter et år. Så hellere kun give dem omvæltningen den ene gang, synes jeg personligt.
Alle børn er jo forskellige. Men som du beskriver dine børn, lyder det til, at de er helt klar på udfordringen 🙂
Mvh Sarah
Tusinde tak for denne blog! Er lige faldet over den, men vil helt sikkert følge med fremadrettet.
Jeg er rejst til tenerife med en 3 årig. Og vi har indtil videre været her i 6 uger. Og først for 3 dage siden, fik vi en fast bolig.
Så nu er det tid til næste skridt. Nemlig skolen.
Jeg har haft en agent til at hjælpe mig med flere praktiske ting, blandt andet NIE. Men det er første gang han har en klient, som har et barn med. Så lige her er det dejligt at kunne følge med i bloggen her.
Jeg er fast besluttet på kommuneskole. Da min søn er så lille, og dårligt mestrer det danske sprog, så tænker jeg at skiftet til det spanske ikke bliver så svært. Så vi kan ligeså godt kaste os ud i det.
Først og fremmest, er jeg glad for at du får gjort skræmmehistorierne til skamme. Jeg har som dansk mor, været bekymret for det med de høje mure, at man ikke som i dansk børnehave, havde en daglig og stor kontakt med pædagoger, andre børn, og generelt var “velkommen” inden døre.
Min første tanke var fordelen ved en privatskole, at jeg nok kunne få plads til ham med det samme. I forhold til at han først ville kunne starte til september i kommuneskolen. Han har gået hjemme siden december, og savner andre børn. Vi bor i et område, hvor der på denne årstid ikke er så meget aktivitet, så det er svært at finde børn på legepladsen.
Jeg har hørt at man måske kan være heldig, at der er plads på skolen på denne årstid, og så få en plads, i sær når man kommer fra udlandet. Ved du noget om dette?
Er det på skolen i området man henvender sig til, eller er det på kommunen det hele foregår? Og så får man bare tildelt en skole Derfra?
Mit spanske er bestemt ikke særlig stærkt. Og jeg ville gerne tage noget undervisning, men tiden mangler lidt til det, så længe min søn stadig går hjemme hele dagen.. så jeg føler mig lidt på herrens mark. Fra jeg besluttede at flyttede, til jeg kom afsted, gik der kun 3 måneder. Så der var ikke meget tid til at lære spansk.
Jeg overvejer at hyre en lokal barnepige, så kan hun være sammen med min søn i mens jeg får undervisning,
Kender du nogle gode tips til at finde en Barnepige?
Og ved du hvordan man får undervisning? Mon der findes en skole for voksne, eller om det foregår Privat?
Igen, tusinde tak for denne Blog.
Hej Zmilla.
Jeg er rigtig glad for at du har glæde af min blog!
Vedr. skole, så skal du da bare prøve at gå ned på den lokale skole og spørge om der er plads. Jeg mener da helt bestemt, at skolerne tager nye elever ind i løbet af skoleåret også, når der er plads. Så det er da bare at komme i gang! Få din agent til at hjælpe dig med at blive indmeldt i folkeregistreret og få ham/hende med hen på skolen bagefter for at høre, hvad der skal til :-).
Og når den lille så er begyndt i skole, har du jo tid til at begynde at tage spanskundervisning. Det er næsten træls først at skulle igennem en barnepige-periode for derefter at skulle i skole, hvis du blot kan sende dit barn direkte i skole. Og for de 3-årige er det jo som børnehave, selvom det hedder ‘skole’ 🙂
Vedr. undervisning og barnepige kan jeg desværre ikke hjælpe dig. Facebook er en stor hjælp her på Solkysten, til at finde den slags, så hvis der findes lignende grupper for Tenerife, kan du måske prøve der.
Held og lykke med det hele! 🙂
Mvh. Sarah
Vi flytter til Fuengirola den 7/1 med en på 11 og en på 14, vi kumne godt tænke os at de først starter i skole i september, bestemmer man selv det? Vi vil selvfølgelig lave skole arbejde serhjemme indtil de skal starte.
Hej Miranda.
Der er skolepligt (og ikke undervisningspligt) i Spanien, så det bestemmer I ikke selv. Jeg må så også sige, at man bedst kommer ind i den nye tilværelse ved at komme i gang med at lære sproget og møde nogle klassekammerater.
Held og lykke med det hele :-).
Mvh. Sarah
Hej Sarah
Vi flytter snart ned med vores datter på 5 år. Når du siger at i talte med lærerne ang. jeres børns fremskridt, var det så på spansk eller engelsk?
Vi kan nemlig heller ikke selv spansk.
På spansk. I den spanske folkeskole skal du ikke forvente, at de kan kommunikere på engelsk med dig :-).
Mvh. Sarah
Det tænkte jeg 🙂 Tak for svar