Min far er på besøg hos os for tiden. Han ankom i mandags og bliver en uge denne gang. Jeg spurgte ham, hvad mit næste blogindlæg skulle omhandle, og han syntes, at jeg skulle fortælle, hvordan man undgår at have familien rendende i tide og utide. Sagt med et glimt i øjet, selvfølgelig, siddende ved vores spisebord 🙂
Tjah, det ved jeg skisme ikke, hvordan man undgår. For vi har netop besøg hele tiden…
Hele tiden er måske så meget sagt, men min mand og jeg er enige om, at vores venner og familie kommer og besøger os meget mere, end vi havde regnet med. Selvfølgelig havde vi håbet på, at folk ville have lyst til at komme ned og besøge os, men vi ved jo også godt, at det koster både tid og penge at tage helt til Spanien fra Danmark. Men som jeg tidligere har skrevet om, har vi den mest fantastiske familie, og lysten til at komme herned har været – og er stadig – overvældende.
Jeg kan tage min far som eksempel. Det er under 2 år siden vi flyttede, og netop nu er han på besøg for fjerde gang. Blot fordi han har lyst til at tilbringe lidt kvalitetstid sammen med os. Han nyder selvfølgelig varmen, men det primære er at være med i vores hverdag, spise lidt god mad, hente børnene i skole og sidde og sludre over en kop kaffe om aftenen.
Min mor kom på besøg i starten af februar, efter en pludselig indskydelse, for at være med til børnenes fødselsdagsfest. Da var det også fjerde gang, at hun var på besøg, siden vi flyttede. Jamen er det ikke fantastisk?
Det er altid meget specielt for os, når der kommer nogen på besøg for første gang. For selvom vi fortæller familie og venner i Danmark om vores tilværelse hernede, er det alligevel svært at sætte sig ind i, hvordan vi lever. Selvom vi fortæller om vores ikke-stressede hverdag, er det noget helt andet rent faktisk at være en del af den. Og når de har set, hvordan vores hverdag fungerer, hvilke skønne omgivelser vi har, og hvordan børnene stortrives – så kan de godt se, hvad vi har fået ud af det og hvilken gave vi har givet os selv og børnene. Selvom vores familier har været en kæmpe støtte igennem hele forløbet, er det alligevel dejligt at kunne se, at de til fulde forstår vores beslutning.
Vi har jo ikke bil, så vi kører ikke rundt på kysten og leger turister, når vi har besøg. I stedet er vi på stranden, i parken, ude at handle, henne at hente børn – som vi plejer. Men det er jo også anderledes end man er vant til, når man kommer på besøg fra Danmark. Vi kan ikke tilbyde en kæmpe villa og privat swimmingpool, men til gengæld tilbyder vi afslapning, nærvær og hygge. Og så har vi også den fælles pool, som er dejlig om sommeren 🙂
Vi er dybt taknemmelige over alle de besøg vi får, og vi nyder hvert eneste. Så jeg er bange for, at min fars forslag til emne tog en lidt anden drejning 🙂
Estamos encantados de teneros como vecinos, han pasado dos años como si fuesen dos días, los niños crecen y cada día saben más español.
La apuesta ha sido muy valiente.
Enhorabuena y un beso.
Flot hilsen fra naboen. Og skønt at læse jeres blog. Dejligt uformelt. Men kan dog blive i tvivl om jeg/vi har lyst til så megen besøg…? 🙂
Saludo agradable del vecino. Y mientras que la lectura de su blog. Preciosa informal. Pero puede estar en duda si me / nos gusta tanto visitar …? 🙂
Dejligt at du kan lide at læse bloggen 🙂
Mank kan vel indlogere familien et par kilometer længere ned ad kysten – så behøver man ikke at se så meget til dem, he he.
Mvh. Sarah
Antallet af besögende aftager med tiden, Jeg har nu boet udenfor DK i mere end 30 år, hovedsageligt i Tyskland, Luxembourg, London og Gibraltar . . . . . specielt årene i London og Gibraltar reducerede antallet af besögende kraftigt og i de to år vi boede i Östrig kom kun en enkelt og besögte fra DK (men tilgengäld kommer de fast 2 gange om året nästen uanset hvor vi bor 🙂
Egentlig ville jeg gerne flytte tilbage til Gib, men min käre hustru er fra Ukraine og det kniber med visum + Brexit og huspriserne stiger hurtigere nu end tidligere . . . Vi prövede kort tid i Marbella området, men det er for dödt om vinteren.
MKH
Ja, det har du nok ret i. Vi har ‘kun’ været ude i 3½ år, og indtil videre har det været ret stabilt med besøg. Nu bor vi jo også nede i varmen, hvor folk godt kan lide at komme ned for at få lidt sol i de kolde måneder 🙂
Fint skrevet, og der er jo nok nogen der føler sig “ramt” og måske ikke kommer rendende så tit længere..??? 🙂 Dette skal læses med et glimt i øjet, da jeg/vi tidligere oplevede noget af det samme! Vi var enda “kun” nede i lejede huse i ca. 3 mdr. af gangen, men flere invitererede tit sig selv til at besøge os en uges tid. Vi “løste” det dengang ved at leje noget mindre og mindre, men det var jo ikke meningen.
Nu overvejer vi igen at leje os frem sydpå og vil nok være mere ærlige med hvornår og hvordan vi vil have evt. besøg. Det lyder heldigvis til i har det godt dernede og nyder den spanske livsstil, som jo netop er ret social..!! :/)
Godt Nytår…
Jeg har nu boet i syden i 40 år, og har selvfølgelig haft besøg af mine forældre og søskende et par gange om året, hvilket var enormt velkomment, specielt da vi fik børn, så de kunne vedligeholde kontakten til den nærmeste familie fra Danmark, de boede selvfølgelig hos os; men da den øvrige familie/venner begyndte at invitere sig selv, måtte vi standse det i opløbet, da vi værdsætter vores privatliv enormt meget, og begge har arbejde med skiftende arbejdstider, og ligeså skiftende spisetider, og kørsel med børn til skole, fritids-, sportssysler, derfor foreslog vi indkvarteringer nær os,, og kan dermed stadig være sammen, spise ude sammen, som man gør hernede. Selvfølgelig agerer vi guider, og kører rundt og viser vores ynglingssteder frem, når det er muligt. Det er vigtigt at familie og venner forstår at vi jo ikke har ferie, selvom vi bor hernede ; men at vi selvfølgelig gerne vil se dem og være sammen med dem.
Vi har nu fået det samme “problem”; men i Danmark, hvor vi har investret i et sommeerhus, for at bibeholde kontakten, sproget, og nyde vores ferie i det danske sommerland, uden at skulle flytte ind hos familien; men nu er det vores familie (min mand er herfra syden) og venner og arbejdskolleger herfra, der er begyndt at “invitere” (komme med bemærkninger om at de da godt vil komme og besøge os når vi holder ferie deroppe). Sommerhuset er dog så lille ,at det begrænser sig selv – til dels….
Jeg forstår derfor til fulde de betænkeligheder der følger med; men vil også mene at familie/venner sikkert vil forstå og acceptere at man hjælpes ad, og ikke ligger sin værts familie til al for stor byrde i deres hverdag.
Masser af hilsner
Anne