Jeg synes, at vi er blevet lidt dovne i min familie her på det sidste. Forstået på den måde, at vores weekender ofte går med film, tablets, VR-spil, bøger, parkture og brætspil. Du ved, de ting, som vi plejer at lave.
Der er sådan set ikke noget galt med dette, for det er noget, vi hygger os med sammen, men jeg savner lidt, at vi kommer ud at opleve noget nyt.
Det er nok det, der sker, når man har boet i et område i længere tid (snart 5 år, gisp), så er man ikke længere så eventyrlysten og god til at komme ud på ture.
Men det skal stoppe nu.
Vi har nemlig besluttet os for at lave en aktivitet hver weekend, hvor vi kommer ud og ser noget nyt eller laver noget, som vi ikke gør så ofte.
Jeg tænker, at det ikke skal være vildt dyrt hver gang, så det bliver en blanding af betalte og gratis ting.
Jeg er også meget obs på, at vi jo i de sidste 4 år har gået rigtig meget rundt her i Torremolinos og nydt mange af de aktiviteter, som kommunen har at byde på. Men nu har vi jo fået bil, så der må også ligge en masse spændende ting i nabobyerne, som er et besøg værd. Det er jeg nu på udkig efter til vores weekendaktiviteter 🙂
Indtil videre har vi følgende ting på listen:
- Monumento Colomares, Benalmádena (Slot/monument til ære for Christoffer Columbus)
- Tur på strandpromenaden på rulleskøjter og løbehjul
- Vandretur i bjergene (med udgangspunkt i Cañada del Lobo fra Benalmádena)
- Isskøjtebane, Club de Hielo, Benalmádena (har fundet ud af at fredag aften er det bedste/billigste tidspunkt)
- El Torcal de Antequera og tage 3 km vandrerute (45 km nord for Málaga)
Derudover er jeg på udkig efter et hotel, som har en indendørs pool/badeland, som man kan leje sig ind hos, så vi kan tage i ‘svømmehallen’ en weekend. Kommunen her i Torremolinos har en svømmehal, men det er ikke rigtig til sjov og ballade, kun til svømning. Her i familien er vi mest til sjov og ballade 😉
Hver weekend, når vi har været på tur, vil jeg skrive en lille anmeldelse af aktiviteten på bloggen, og på den måde er der forhåbentlig andre, der kan få glæde af vores anbefalinger og ligesom os få gang i weekendaktviteterne med børnene.
Hvis I kender til nogle gode aktiviteter, der ville være en weekendtur værd, så skriv det endelig til mig her i kommentarerne. Tak!
God weekend 🙂
Hej med jer.
Vi ved lige hvilken aktivitet i skal igang og hvor hele familien kan være sammen.. Geocaching.com
Der er en hjemmeside og der findes en app til mobilen. Evt start med ikke at være medlem og se om det er noget for jer. Det koster ca 230 kr om året, så kan man også få alle cacherne at se der er gemt i hele verden.
Hvordan sætter jeg et billede ind her på siden? Vi er medlem og kan vise jer alle dem der er nede ved Torremolinos og omegn..
I vil komme ud og se steder i måske ikke har været endnu og i beskrivelsen i cachen får i en masse viden omkring stedet.
Det er en slags skattejagt hvor man skal finde cachen via et koordinat.
Vi syns det er meget givtig og har vores børnebørn med ude og finde dem, tror også lige det kunne være noget for jer og jeres børn…en leg for voksne og børn…
Håber det er noget i kan bruge. Go’ weekend..👍🏻😊
Åh ja, geocaching er da en vildt god idé. Jeg har godt hørt lidt om det og syntes, at idéen var god, men kom ikke lige i gang. Men det er da en oplagt mulighed for at komme ud på tur og se noget af området. Tak for den supergode idé 🙂
Det er ikke sæson lige nu, for vinterferien er i fuld sving, men jeg bor i Lanjarón og selvom det er en lille køretur, så er der masser af hoteller i byen. Og herfra kan man så se på, hvad man gerne vil opleve i Alpujarra. Mange af de små byer har deres egen lille byfest, og så sker der altså en del ting i byerne – optog, små værksteder og alt muligt for børn.
Tak for forslaget, det vil vi kigge på 🙂
Mvh. Sarah
Prøv at køre til byen der er bygget undet klipperne. Cuava de Setenil.
Byen er rigtig hyggelig.😘
Kan du fortælle, hvor svømmehallen i Torremolinos ligger, og ved du evt. hvad det koster? Jeg har boet her et par måneder og har lidt svært ved at få et overblik over det 🙂
Hej Matilde.
Svømmehallen ligger oppe ved det kommunale sportscenter (Patronato), oppe til højre for tyrefægterarenaen og markedspladsen.
Jeg ved ikke hvad det koster, men jeg ved at man skal bruge badehætte og klip-klappere for at bruge svømmehallen.
Mvh. Sarah