Fakta om spanske lejekontrakter

Fakta om spanske lejekontrakter

Der skelnes i spansk lovgivning mellem to typer lejeaftaler. Den generelle opfattelse er, at man i Spanien kan indgå i enten et korttidslejemål eller et langtidslejemål. Men dette er faktisk ikke sandt. De to typer lejeaftaler handler derimod om, hvorvidt lejeboligen er lejers eneste hjem, eller om boligen benyttes midlertidigt, f.eks. i forbindelse med en udstationering.

Jeg har her kort opridset forskellene på de to typer lejeaftaler:

Lejeboligen er lejers eneste hjem

– Denne type kontrakt hedder ‘Contrato de arrendamiento de vivienda

– Den bruges, når lejer ikke har anden bolig, og lejeboligen derfor fungerer som lejers hjem

– Udlejer og lejer kan frit aftale lejemålets varighed

– Lejer har ret til at forlænge lejekontrakten i op til 3 år, medmindre udlejeren selv får behov for at bruge boligen som hjem

– Der skal indbetales depositum svarende til 1 måneds husleje

Lejeboligen er et midlertidigt hjem

– Denne types kontrakt hedder ‘contrato de arrendamiento de uso distinto de vivienda‘ og kaldes i daglig tale ‘contrato de temporada

– Lejer har også en anden bolig, og lejeboligen er et midlertidigt hjem, f.eks. ved udstationering eller lang ferie

– Udlejer og lejer kan frit aftale lejemålets varighed

– Der skal indbetales depositum svarende til 2 måneders husleje

I forbindelse med ovennævnte to typer kontrakter er det vigtigt at vide, at typen ikke afgøres af, hvad der står på lejekontrakten – det afgørende er boligens brug.

Man kan i princippet skrive hvad som helst som overskrift på en lejekontrakt, men blot fordi man kalder en kontrakt for ‘contrato temporada’, er det altså stadig en ‘vivienda’-kontrakt, hvis boligen er lejers hjem.

Hvorfor er det vigtigt at vide, hvilken type lejekontrakt man har?

Det er vigtigt at vide i de tilfælde, hvor der opstår uenigheder med udlejer. Ønsker udlejer f.eks. ikke at forlænge lejekontrakten, kan man med en ‘vivienda’-kontrakt henvise til, at man har ret til at forlænge kontrakten i op til 3 år. Denne rettighed har man ikke med en ‘temporada’-kontrakt.

Udover forskellene, som jeg nævner her, nyder lejere med en ‘vivienda’-kontrakt også godt af andre rettigheder. Jeg vil derfor til enhver tid anbefale, at man retter henvendelse til en advokat eller ejendomsmægler med kendskab til den spanske lovgivning, hvis man støder på problemer i forbindelse med sit lejemål.

Lovkrav at udlejer deponerer det indbetalte depositum

Ifølge spansk lovgivning skal udlejer – ved begge typer lejekontrakter – deponere depositummet på et boligkontor under Junta de Andalucía (Agencia de Vivienda y Rehabilitación de Andalucía). Indbetaler udlejeren ikke depositummet, og det bliver opdaget, får ejeren en bøde på mellem 60 og 3.600 euro.

6 tanker om “Fakta om spanske lejekontrakter

  1. Lene Brandhøj siger:

    Hej. Vi er et par, som har boet her i Spanien de sidste 5 år. Nu har vi lejet en bolig på landet, som hele tiden har været vores drøm, men lejekontrakten kan vi ikke forstå. Måske kan du hjælpe med et par gode råd. Vi kan maile kontrakten, hvis det er noget du vil kigge på. Vi skal stige i husleje hvert år, hvilket vi mener er unfair. Depositummet stiger også. Der er så mange ting vi skal betale for, ja faktisk alt. Vi har betalt depositum og husleje for april. Vi flytter ind den 30 marts, men er lidt bekymrede. Lejligheden vi bor i, er sagt op, så vi er lidt på herrens mark. Vi håber du vil kigge på kontrakten, og måske kan berolige os med, at den er ok. Med venlig hilsen Johnny og Lene

    • Sarah Jacobsen siger:

      Hej Lene.
      Jeg kan desværre ikke tilbyde at læse kontrakten for dig og jeg har jo heller ikke nogen juridisk forståelse af tingene. Jeg vil dog sige at det er meget normalt at huslejen stiger hvert år med en lille procentdel.
      Men hvis I er nervøse, så synes jeg da at I skal få lidt rådgivning, f.eks kan hende her sikkert hjælpe: https://www.m-consults.com/.

      Held og lykke med det.

      Mvh Sarah

  2. Ole Bisgaard siger:

    Hej , jeg gerne høre hvad reglerne er , i forbindelse med hvormange der må bo i en 1 værelses lejlighed ? ( i Spanien betragtes værelses kvoten anderledes end i Danmark , for en 2 værelses i Danmark , betragtes som en 1 værelses i Spanien ! ) Må der bo 3 voksne i en spansk 1 værelses ? Hvad siger Royal Decree ? ( hvis du måske kan være sød at finde paragraffen også ) PFH mange tak !

    • Administrator siger:

      Hej Ole.
      Det ved jeg desværre ikke noget om, men hvis jeg falder over disse oplysninger, siger jeg til.
      Mvh. Sarah

    • Administrator siger:

      Ja, det mener jeg bestemt. Dette har jeg altid betalt ved siden af selve huslejen hernede.

      Mvh. Sarah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *