Eventyrlig tur op ad Rio Chillar i Nerja

Vi har lige tilbragt en uge i vores kammerats landhus øst for Málaga. Og når jeg skriver landhus, så mener jeg virkelig, at det var ude på landet. Der hvor der kommer en bil og leverer brød hver morgen :-). Jeg skal nok lige vise et par billeder fra huset på min Facebookside snart.

Men først vil jeg gerne fortælle om en tur, som vi tog på, når vi nu alligevel var derovre ‘østpå’. Det er en tur, jeg længe har ønsket at tage, men det krævede en hel dag i Nerja, så det skulle lige passe sammen.

Derfor var det også det første, jeg planlagde, da det stod fast, at vi kunne leje landhuset. For derfra er der kun 45 minutters kørsel til Nerja.

Og turen er selvfølgelig – som I har set i overskriften – en gåtur op ad Rio Chillar.

Rio Chillar er en flod, der løber ned til Nerja, og den er blevet et populært udflugtsmål for både spaniere og turister.

Det, der gør den speciel, er at man kan vandre i selve floden i 8 km., helt op til et punkt, hvor vandet kommer ud som et vandfald. Det er en god blanding af vandretur og eventyr, fordi det også er ret krævende og svært at gå på de løse sten i floden.

Derfor er der også nogle ting, man skal være obs på, inden man bare lige begiver sig ud på turen.

Der er to hovedpunkter på ruten, som man lægger mærke til på ruten. Ca. halvvejs, 4 km. inde, er der en række pools (dæmninger), hvor man kan stoppe og bade. Hertil kan de fleste gå, og så kan man her vende om, hvis man er træt.

Vælger man at fortsætte, er der ca. 4 km. op til vandfaldet. Og herfra bliver det mærkbart sværere at gå op ad floden. Der er mere strøm, og flere store sten, som man skal kæmpe sig op ad. Og helt til sidst, før vandfaldet, er stenene endnu større, og man skal klatre en smule. Man skal ikke bruge klatreudstyr eller noget, men børnene skulle lige have en hånd for at komme op – så det er rart lige at vide.

Da vi endelige nåede op til vandfaldet, var vi godt trætte, og vi havde også ømme fødder af at have gået så mange km. på stenene i floden. Men hold da op, hvor var det fedt, at vi nåede helt derop!

Det tog os i alt 7,5 time at gå hele vejen op til vandfaldet og ned igen. Der var jo også i alt 16 km., og man kæmper sig langsomt frem. Så det er altså ikke noget, man bare lige gør på et par timer. Men har man fysikken til det, kan turen klart anbefales. Ungerne syntes også, at det var en rigtig god tur, og selvom de også blev trætte til sidste, var der slet ingen sure miner. For de syntes jo også, at det var sjovt at gå i vandet og lege med pinde i floden osv. Det er virkelig en anderledes vandreoplevelse.

Da vi planlagde turen, fandt jeg denne udmærkede guide, hvor der også vises, hvor man kan parkere nær indgangen (for at undgå en bøde).

Efter at have gået turen er disse de vigtigste ting at huske:

• Gå med et par gamle kondisko med en god bund. Du går på sten hele vejen, så det er vigtigt med god støtte til fødderne, og det er simpelthen ikke muligt med klip-klappere.
• Medbring madpakke og masser af vand i en rygsæk.
• Husk solcreme. Der er skygge en del af vejen, men meget af dagen foregår også under den bagende sol.
• Start turen fra morgenstunden og gerne i hverdagene, da der er mange folk i weekenden.
• Sørg for at der er nogen, der ved, at du tager turen (i tilfælde af, at du støder på problemer).

Det kan måske lyde lidt dramatisk med disse råd, men nogle steder er det altså meget vanskeligt at gå, og man kan let komme til at falde, hvis man ikke passer på. Og selvom der er mange, der tager vandreturen hver dag, er det svært for redningsmandskabet at komme derind, så det gælder om ikke at komme til skade :-).

Der er også flere historier omkring mennesker, der har haft problemer på ruten. F.eks. var en hollandsk kvinde gået væk fra floden, da hun faldt ned et sted, hvor hun ikke kunne komme op igen. Hun var der i to uger, før hun tilfældigvis blev fundet af nogle vandrere. Hun havde det utroligt nok fint. Læs historien via dette link.

Og en svensk familie var så tåbelige (ja undskyld, men det var de sgu) at gå turen med klip-klappere kl. 18, og inden de fik set sig om, var der mørkt, og det var for farligt at gå i floden. Så de havde en kold nat på flodbredden inden redningsmandskabet hentede dem morgenen efter. Læs historien via dette link.

Så man skal altså have respekt for naturen.

Og det er netop også den barske natur, der gør denne tur så smuk. For undervejs på turen ser man flere vandfald, og man går også på et tidspunkt inde mellem høje bjergvægge.

Tag endelig turen, hvis I elsker denne type aktiviteter (ligesom os), hvor der både er noget smukt at kigge på samt lidt eventyr :).