El Caminito del Rey – en vandretur i de smukkeste omgivelser

El Caminito del Rey er jo ‘det helt store’ her i området, hvor man får en helt spektakulær naturoplevelse samtidig med, at man får prikket lidt til eventyrlysten.

Jeg har også flere gange haft lyst til at tage derhen i løbet af årene, men i en lang årrække var børnene jo for små til at tage med, og så skulle vi finde børnepasning. Og uden bil var det heller ikke så nemt at komme derhen, så det blev bare aldrig rigtig til noget.

Men nu har børnene har jo en alder, hvor de faktisk kan komme med og vil få rigtig meget ud af det. Og nu hvor vi har bil, er det jo kun en times kørsel, så i 2019 kom vi endelig af sted.

Jeg ved, at billetterne hurtigt bliver revet væk, og ganske rigtigt var det næsten umuligt at finde 4 ledige billetter i en weekend, så det blev i stedet en onsdag eftermiddag, efter at børnene var kommet hjem fra skole.

Både Per og jeg var meget spændte på, hvordan turen ville gå. Selvom der er meget info på deres hjemmeside, så er det bare så rodet skrevet og rodet struktureret (som spanske hjemmesider normalt er :-)), så jeg syntes egentlig ikke, at vi var specielt godt forberedt, da vi tog hjemmefra. Men det viste sig egentlig at gå ret gnidningsfrit, da vi først fandt frem til stedet.

Og hold nu fast, hvor var det flot! Vi havde en helt fantastisk eftermiddag alle 4, hvor vi nød den smukke natur og de dybe kløfter.

Men vi var trætte, da vi kom ud på den anden side, for det er alligevel en 8 km gåtur, og den slutter af med en del trapper. Heldigvis kunne vi tage shuttlebussen retur til indgangen til ruten, hvor vores bil holdt parkeret – gudskelov for denne busservice.

Her får I lige et par fotos fra vores tur:

De fotos, man altid ser fra ruten, er selvfølgelig fra de passager, hvor man går på den menneskebyggede afsats langs klippevæggene. For det er virkelig specielt at gå på den måde langs klippevæggene, og der er også en virkelig flot udsigt. Har man højdeskræk kan det godt være lidt udfordrende, for selvom strukturen, man går på, føles virkelig stabil, og der kun er en kontrolleret menneskemængde på ruten ad gangen, er man altså alligevel virkelig højt oppe.

Men ruten består faktisk også af meget andet en disse afsatser på klippevæggene. Faktisk starter ruten med, at man går fra parkeringspladsen og ind til checkpointet, hvor man får udleveret sikkerhedshjelm og de tjekker billetter.

Vi parkede på den nordlige parkeringsplads, der ligger 200 meter før man når helt op til ‘El Kiosko’. Det er den parkeringsplads, jeg har markeret med en pil på billedet her. Der er nemlig to måder at gå ind til startpunktet på hhv. 2,7 km og 1,5 km. og vi valgte den korte på 1,5 km (på billedet kan I se, at det er den korte, gule sti.)

Den starter ved at man går et rigtig langt stykke ind i en tunnel i en klippe, og det havde vi det rigtig sjovt med. Der er nemlig en lyskæde i loftet inde i tunnelen, men først da vi var kommet virkelig langt derind, gik det op for os, at den ikke var tændt. Og så blev der altså pludselig mørkt! Men på det tidspunkt var vi kommet så langt derind, at vi kunne se lyset for enden af tunnelen (som man siger, he he), så vi havde det egentlig bare sjovt med at gå der i mørket og komme tættere og tættere på udgangen. Jovist, vi kunne bare have tændt lyset i vores mobiler, men det her var da sjovere :-).

Da vi så kom ud på den anden side, var der ikke særlig langt til vi kom til indgangen, hvor vi lige skulle vente på, at vores gruppe skulle af sted. Det var også her, vi fik udleveret hårnet og sikkerhedshjelm.

Og så gik det ellers derudad, op og ned og rundt langs klippevæggene. Der er også et langt stykke, hvor man går nede på en sti i bunden af dalen, og selvom denne del ikke så ofte er afbilledet, er det altså også et virkelig smukt landskab. Vi nød alle 8 kilometer – måske lige med undtagelse af hængebroen!

Når man nærmer sig slutningen, er der nemlig en lille hængebro, der fører én fra den ene klippevæg og over på den anden. For at gøre det ekstra udfordrende for os med lidt højdeskræk, er den lavet af et metalgitter, så man kan se ned igennem. Jeg var ellers ikke højdeskræk på resten af turen, men lige på hængebroen syntes jeg altså, at der var langt ned :-).

Efter lidt mere gåen – og en masse trapper, så vidt jeg husker – når man til slutpunktet, hvor man afleverer sin hjelm. Men herfra er der stadig et godt stykke nedad mod El Chorro, hvor man kommer ud.

Og det var på det her tidspunkt, at vi var en smule trætte i benene, så næste gang vi skal derop, tror jeg faktisk, at vi parkerer bilen ved udgangen og så tager shuttlebussen op til indgangen i stedet for ;-).

Alt i alt er det en virkelig fed udflugt, når man som os godt kan lide natur og måske også er lidt eventyrlysten. Ruten kan dog ikke anbefales, hvis man har virkelig meget højdeskræk, eller hvis man er dårligt gående – simpelthen fordi det er en lang rute med mange trapper og stigninger.

Et par gode råd til turen til el Caminito del Rey:

• Du kan finde mere information på deres officielle (rodede) hjemmeside: http://www.caminitodelrey.info/es/6322/prepara-tu-visita
• Du kan booke dine billetter inkl. shuttlebus her: https://reservas.caminitodelrey.info/
• Tag gode sko på (det siger vist sig selv)
• Turen tager nogle timer, så medbring godt med drikkevarer og en madpakke
• Parker ved udgangen i El Chorro og hop på shuttlebussen op til indgangen. Den kører hver halve time – se køretider her: http://static.malaga.es/malaga/subidas/archivos/0/8/arc_218080_v4.pdf
• Det er også muligt at tage toget fra Malaga til El Chorro om formiddagen og tage hjem igen om eftermiddagen. Se togtiderne, der gælder fra 16.2.2020 her: 

For os var el Caminito del Rey bare endnu en skøn ting ved området omkring El Chorro, hvor vi kører op flere gange hver sommer, for at bade i søerne (som du kan læse om via dette link). Det er virkelig et smukt område med en fantastisk natur.

God fornøjelse!