Dag 14 i lockdown – I dag er en god dag

I dag er en god dag.

Solen skinner, vejret er godt, og jeg vågnede med en skøn følelse af godt humør og overskud. Jeg fik gennet resten af familien ud i haven, hvor vi spillede bold og hyggede os. Alle vores naboer i bygningen havde tydeligvis fået samme tanke, for man kunne høre høj musik og børnesnak, og vi fik også hilst på en del naboer, der ligesom os stod ude på terrasser og balkoner og nød solen på deres balkon. En dejlig søndag.

Sådan har alle dage i de sidste 2 ugers lockdown bestemt ikke været. Faktisk synes jeg, at det har været utrolig hårdt, selvom jeg også skammer mig en smule over at sige det.

En af de helt store fordele ved at bor her i Spanien – og én, som jeg benytter mig meget af – er muligheden for at gå ture i bjergene eller nede ved stranden og få ‘ro i hovedet’. Så selvom vi har en ok stor lejlighed og en lille have, savner jeg helt vildt meget at kunne gå en tur og kigge ud over havet. Og så hjælper det heller ikke på situationen, at vi har haft regnvejr i 12 ud af de 14 dage, vi været været i lockdown. En vejrsituation, der er meget atypisk på disse kanter :-).

Og så er det jo også bare en vildt mærkelig situation, fyldt med bekymring og uro.

Vi ved jo ikke hvor længe denne lockdown kommer til at fortsætte, og vi ved ikke hvilken betydning det får for os økonomisk. Og jeg er meget bekymret for de af vores venner, bekendte og naboer her i Spanien, som virkelig bliver pressede økonomisk henover den næste tid.

For vores eget vedkommende er Per og jeg heldige, at vi begge arbejder hjemmefra. Vi kan dog tydeligt mærke, at der også er megen bekymring blandt danskerne, for der er ikke særlig mange, der har overskud eller økonomi til at købe et nyt website for tiden. Så der er meget ro på i vores webbureau, og vi ser en tydelig nedgang her. 

På den anden side kan vi se, at der er ekstra gang i den webshop, hvor vi er partnere. Www.5ddiamondpaint.dk sælger hobby-kits, så det er lige netop en af de nicher, der klarer sig godt her i krisen, hvor alle familier med børn går hjemme og keder sig. Så derfor har vi kastet meget af vores energi ind i webshoppen, hvor vi har brugt tiden fornuftigt herhjemme og indspillet videoer, udsendt nyhedsbreve osv. Så gudskelov har vi webshoppen, der forhåbentlig kan udgøre en økonomisk base, så vi kan klare os igennem krisen uden det helt store tab.

Men hvor længe endnu skal vi være i lockdown? Indtil videre indtil den 11. april, men det virker ikke realistisk, at vi alle får lov at gå ud i bylivet igen om kun 2 uger, og når der endelig bliver lukket op igen, kan jeg også forestille mig, at det sker i etaper.

Men det er jeg slet ikke begyndt at tænke på endnu. Lige nu er det bekymringen, der fylder mest.

Når familien i DK bliver syg, er det aldrig sjovt, fordi man bor så langt væk. Og på grund af rejseforbuddet var det heller ikke vildt fedt, da min mor blev akut-indlagt på Odense hospital i sidste uge, fordi hendes shunt (som hun fik indopereret efter hendes hjerneblødning forrige år) åbenbart var stoppet til og begyndte at trykke på hjernen. En meget alvorlig situation, der blev endnu mere alvorlig fordi min mor får blodfortyndende medicin. Så der var også lige et døgn, der var ekstra slemt pga. uvisheden og den store afstand. Heldigvis fik de dygtige læger styr på den grimme situation, og det ser ud til, at min mor klarer sig igennem denne omgang uden mén. Et stort tak til de dygtige læger i Odense endnu en gang!

Men pyha, der følte jeg mig virkelig langt væk fra min kære familie endnu en gang, og så er det svært at være ved godt mod.

Børnenes skolegang fylder også en del i hverdagen.

Igen er vi heldige, at vores børn nu er store (11 og 13 år), men vi modtager lektierne via mange forskellige kanaler (mail, WhatsApp, Google Classroom), så det er lidt af et puslespil at få styr på det hele. Og hver dag hjælper vi med at få indleveret forskellige opgaver til lærerne og at korrigere børnenes lektier. Vi griner lidt af, at vi voksne skal sidde og rette Sofias opgaver i spansk grammatik … Det er lidt af en udfordring, eftersom vi jo ikke selv kender de spanske grammatik-regler. Men hey, vi gør vores bedste, og jeg er sikker på, at vi ikke er de eneste forældre, der har lidt udfordringer her.

Jeg kan dog mærke, at det også er begyndt at blive hårdt for børnene.

Hver dag står de op og går i gang med dagens lektiebunke, og der sker ikke andet spændende i hverdagene, end at vi måske ser en film sammen eller spiller et brætspil, hvis vi alle 4 kan finde energien til det. Så de keder sig bravt og savner deres venner og at kunne ud og røre sig.

Og det er nok det med energien, der er den værste efterhånden. Fordi dagene bare går og går, uden at der sker nogen afbrydelser, er vi alle blevet rigtig trætte og dovne efterhånden.

Ugens højdepunkt er når jeg går ud og handler, for så kan jeg få en lille gåtur, og jeg kan tage lidt snoller med hjem til børnene, der måske kan muntre dem lidt op. 

Selve indkøbsturen er dog ikke nogen fornøjelse.

Jeg tager i Carrefour, for man skal handle i sin nærmeste dagligvarebutik. Og jeg går derind iført maske og handsker, ligesom 90% af de andre, der er i supermarkedet.

Hylderne er mange steder tomme, men det er dog rart at se, at der altid er nok brød, kød og andre basisvarer. 

Men det er altså en mærkelig fornemmelse at handle ind i disse dage. Vi skal alle holde mindst 1 meters afstand til hinanden, så man føler sig jo vildt uhøflig, fordi man går i store buer udenom hinanden. Og ved den smalle gang imellem grøntsagerne står man og venter på, at en anden kunde går ud, så der er plads til, at man selv kan komme ind. For man skal jo holde afstand. Alle kassedamerne bærer også maske, og de spritter kassebåndet af efter hver eneste kunde.

I forgårs var jeg nødt til at tage ned i centrum af byen for at købe cigaretter til Per, og det var endnu mere mærkeligt. Alle gaderne var helt tomme, og de få, der – ligesom mig – havde et ærinde dernede, gik iført masker og handsker. Og midt på gågaden holdt der en politibil med det blå blink kørende. Bare for at gøre opmærksom på at de er i bybilledet, tror jeg.

Folk holder afstand til hinanden og er koncentrerede om deres egen lille verden.

Og netop fordi der er den der udprægede følelse af, at man ikke må komme tæt på hinanden, synes jeg, at det er fedt, at man stadig går ud og klapper hver aften kl. 20.00. Jo jo, efter 2 uger føles det ikke længere så nyt og sjovt, men jeg synes nu stadig, at det er en smule opmuntrende, når man kan høre, at alle naboerne rundt omkring står og klapper og hujer og spiller musik ud af vinduerne.

Det giver en følelse af, at vi står sammen i denne skodperiode, og det er også en påmindelse om alle de mennesker, som hver dag arbejder drønhårdt for at bekæmpe virussen og for at behandle og redde de mennesker, der er alvorligt syge af den.

For det er jo ikke bare for sjov. Og selvom det for mig herhjemme handler meget om bekymring, isolation og det økonomiske efterspil, så er der mange mennesker, der kæmper for deres liv pga. virussen. Netop derfor er det så vigtigt, at vi alle bliver hjemme for at undgå smittespredning og for at mindske presset på sygehusene.

Og netop derfor får jeg også så dårlig samvittighed, når jeg er trist og når jeg er træt af situationen. For vi er sgu da heldige, at vi er unge og ved godt helbred. At vi arbejder hjemmefra, nok skal klare os igennem økonomisk, og at vi har store børn, der i vidt omfang kan klare sig selv. Så vi har det jo slet ikke særlig slemt. Så hold op med at pive, Sarah.

Ja, det vil jeg prøve på.

Og det kan jeg nemt sige, for i dag er jo en god dag. I dag skinner solen, og i dag vågnede jeg i godt humør.

De andre dage er det op til mig at fokusere på de gode ting og finde energien et sted. At bevare det gode humør, at samle energi til at spille brætspil og komme ud og lege i solen. Og at blive ved med at fokusere på den del af mit arbejde, hvor jeg kan gøre en indsats, og bevare tålmodigheden, til der igen kommer ro på og dermed kunder i butikken.

Og jeg vil blive ved med at give sundhedspersonalet en stor klapsalve kl. 20.00 hver aften, og i morgen vil jeg tage hen på brandstationen og donere vores dykkermasker, som man åbenbart kan omdanne til respirator-masker.

Vi må alle gøre hvad vi kan – og vigtigst af alt – blive hjemme.

Pas på jer selv derude, både her i Spanien og i Danmark :-).

#yomequedoencasa