Min blog-tvilling: Et morsomt syn på danskernes afslappede forhold til nøgenhed og meget mere

Jeg har fundet min blog-tvilling! En kvinde, der hedder Teresa, skriver nemlig præcis de samme blogindlæg som mig – næsten da. Den store – og altafgørende – forskel er, at hun er en spanier, bosiddende i Danmark.. Så det hele er lige vendt om 🙂

Jeg er lidt oppe at køre over at have fundet denne blog, for hun er bare præcis ligesom mig 🙂 Hun skriver indlæg om praktiske ting, kulturelle finurligheder og livet som spanier i Danmark generelt, og altid med et glimt i øjet.

Hvis du kan læse spansk (eller er ved at lære det), vil jeg stærkt anbefale, at du tager et kig på hendes blog: http://www.mamiendinamarca.com/

Det er vildt sjovt at læse om disse ting fra den anden side, og at få sat ord på nogle af forskellene på spaniere og danskere, set fra den spanske side.

Der er især et indlæg omkring baderum i træningscentre og svømmehaller, som fik mig til at grine højt. Vi danskere har åbenbart et ret afslappet forhold til nøgenhed, hvilket jeg faktisk ikke var klar over 🙂
Læs indlægget via linket her

Hendes video omkring de kulturelle forskelle ved en middagsinvitation er også rigtig sjov. Se den her.

Jeg har udvekslet mails med Teresa, der også syntes, at det var sjovt at finde mig, og vi har allerede aftalt, at vi på et tidspunkt vil lave et fælles blogindlæg. Jeg glæder mig allerede.

Jeg håber, at I også vil finde hendes blog interessant 🙂

2 tanker om “Min blog-tvilling: Et morsomt syn på danskernes afslappede forhold til nøgenhed og meget mere

  1. Louise siger:

    Hvor morsomt! Jeg studser også over de kvinder, der her i de spanske omklædningsrum ifører sig en badekåbe, når de går ud til badene. De synes sikkert, at jeg er lige så mærkelig, når jeg spankulerer ud i bad som gud har skabt mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *