Hold nu op, hvor har vi været kulturelle her i sidste weekend. En koncert med vores yndlingsband endte med, at vi tog en hel weekend i Barcelona, hvor vi fik set en masse og endda endte på museum. Det var en fantastisk weekend.
Men lad os starte med det vigtigste – koncerten! Et af vores absolutte favoritbands, engelske Mumford & Sons er for tiden på Europaturné. De kom selvfølgelig ikke helt herned til Andalusien (for helt ærligt, det er der sgu ikke mange store bands, der gør …), så vi kunne vælge imellem en række store, europæiske byer, herunder København, Barcelona, Lissabon og Paris, hvis vi gerne ville se dem.
Det ville selvfølgelig være ret nemt at tage til København, men der har vi jo så tit været til koncert, ogi stedet for at flyve så langt væk, valgte vi at tage til Barcelona og så ‘gøre en tur ud af det’. Disse drøftelser foregik i øvrigt sammen med min far, som har været vores trofaste koncert-makker igennem alle årene. Han skulle selvfølgelig også med, og vi endte med at aftale simpelthen at mødes i Barcelona til koncerten.
Det passede så fint med flybilletterne, at vi kunne flyve fra Málaga fredag aften og komme hjem igen søndag aften, så ungerne slet ikke ville misse noget skole.
Og ja, børnene var med både til Barcelona og til koncert.
Jeg ville ikke være tryg ved at lade dem være alene med i en babysitter på så mange kilometers afstand, og faktisk ville vi også gerne dele weekendens oplevelser med dem 🙂 De er jo 10 og 12, så vi vurderede, at nu var de gamle nok til at opleve en rigtig koncert.
Og det viste sig da også at blive en rigtig god weekend for os alle 5.
Vi var godt nok rimelig trætte, da vi ankom til Barcelona ved 1-tiden om natten fredag aften. Min far stod og tog imod os ved baggagebåndet (igen passede det bare perfekt med tiden), så vi tog en taxa sammen hen til hotellet, der lå tæt på koncertstedet.
Efter få timers søvn – helt ærligt, jeg sover bare så dårligt i de der kolde kuvert-senge uden nordiske dyner – stod vi op, så vi havde en god times tid til at spise morgenmadsbuffet på hotellet. Nu ved jeg ikke, hvordan i andre har det med hoteller, men for mig er morgenmaden altid et absolut højdepunkt, især hvis der er scrambled eggs og bacon 🙂
Da vi var godt mætte (jeg havde givet børnene besked på at spise godt til, så de kunne holde sig i et par timer :-)) skulle vi ud at se noget af byen.
Og det er så her, jeg havde lagt en plan hjemmefra.
For Per og jeg er SÅ dårlige til storbyferier. Det der med bare at slentre rundt i en by og indsuge atmosfæren kan vi slet ikke. Vi ender altid med at gå rastløse rundt, hvis vi ikke har et mål, og vi bliver både knotne og klaustrofobiske af alle menneskerne. Jep, vi er altså landsby-mennesker.
Anyway, så ville vi jo gerne opleve lidt af Barcelona, nu vi var der, så for ikke at gentage fadæsen fra London (vores værste weekendtur nogensinde), havde jeg forberedt mig hjemmefra og købt billetter til turistbussen.
Jep, vi gik simpelthen all in på at være turister og købte billetter til de der dobbeltdækker-busser, som man kan hoppe af og på hele vejen rundt i Barcelona.
Og det viste sig at være en rigtig god idé.
Vi kørte rundt på både rød og blå rute om lørdagen, og jeg synes altså, at vi fik en virkelig god fornemmelse af byen. Jo jo, det var jo overfladisk, fordi vi primært så en masse bygninger udefra, men fordi vi kørte langs nogle ruter, synes jeg faktisk, at jeg fik en god fornemmelse af de forskellige distrikter i byen. Jeg var især vild med de flotte bygninger i det gotiske distrikt.
Vi hoppede også af et par steder – ved Casa Mila, Sagrada Familia og Parque Güell. Sidstnævnte var ikke noget særligt, men Sagrada Familia var fantastisk flot, også bare at se udefra.
I bussen var der også info om de forskellige seværdigheder via høretelefoner, så børnene var faktisk også ret godt underholdt. Solen skinnede også der om lørdagen, så det var altså hyggeligt at køre rundt der på øverste dæk i dobbeltdækkerbussen 🙂
Da vi kom retur, nåede vi lige at snuppe en kebabrulle på hjørnet ved vores hotel, før vi skulle ind at skifte tøj og så af sted til koncerten.
Og her var det igen fedt, at vi havde busbilletter, for Palau San Jordi, hvor koncerten blev holdt, lå lige på ruten. Klap på skulderen til Sarah, he he.
Faktisk var koncertstedet kun 25 minutters gågang fra hotellet, men på dette tidspunkt havde vi jo været på farten hele dagen, og nogen i selskabet (min far, hoste hoste) ville gerne undgå de stejle trapper :-).
Så vi stod af bussen et par minutter fra koncertstedet, og så stillede vi os ellers i kø.
Allerede udefra var det tydeligt, at koncertstedet var enormt. Så vidt jeg kunne forstå, var det også en del af de olympiske lege, da det blev afholdt i Barcelona.
Da vi stillede os i kø for at komme ind, kunne vi igen se, hvor gode spanierne er til at tage tingene stille og roligt. Der blev helt naturligt dannet en megalang kø, og der var ikke nogen, der prøvede at snyde foran og man stod ikke i én stor klump, som jeg ellers synes, at vi er vant til fra andre koncerter. Så faktisk gik det fint at komme ind på koncertstedet. For at mindske snyd med billetterne skulle vi ved indgangen fremvise ID (pas i vores tilfælde), og jeg kunne ikke lade være med at være nervøs for, om nogen ville påpege børnenes alder. Så jeg var helt klar til at fortælle, at vi altså var deres forældre, og at vi med vilje havde købt siddepladser, for at det ikke blev for vildt for ungerne. Men der var ingen, der sagde noget, og vi kom fint ind i bygningen.
Og hold nu fast, et stort spillested!
Vi havde fine siddepladser, men var alligevel langt væk fra scenen, for rummet var jo enormt. Heldigvis var der også hængt nogle store storskærme op, så det gik alligevel fint med at følge med på scenen. Det fungerede også rigtig godt med siddepladserne, for helt ærligt, så sad vi jo ikke særlig meget ned. I stedet for stod vi jo og klappede og hoppede og skrålede FORAN vores siddepladser, men fordi det var oppe i rækkerne, var der ingen masen eller skubben, og vi havde bare en fest.
Nu er Per og jeg jo rimelig vante koncertgængere, men det var børnenes første rigtige koncert, og det var sjovt at se dem reagere på at kunne mærke bassen helt ind i brystet, og når en af de populære sange kom på, og alle sang med. Det er sådan noget, som jeg elsker at være med til, og det gjorde det bare ekstra fedt at se, at det også var en stor oplevelse for børnene. Så ja, da de spillede ‘I will wait’ (som er en familiefavorit herhjemme) blev jeg sgu lidt rørt. Det gør jeg altså af store koncertoplevelser.
Og udover hvor fedt det var at være af sted hele familien, så spillede bandet altså også bare r… ud af bukserne. Hold nu fast, hvor er forsangeren bare dygtig. Han sang vildt godt live og spillede også guitar og trommer og er bare et multitalent. Det var SÅ fedt at få lov til at opleve ham/dem live.
Så er anbefalingen hermed givet videre til at se Mumford & Sons live 🙂
Da koncerten var slut gik vi stille og roligt (sammen med mange andre tusinde mennesker) langs vejen retur til hotellet. Det var nemmere at gå den halve time end at begynde at finde en taxa, og vejret var jo lunt. Og så fik vi også en chance for at høre, hvad børnene havde syntes om koncerten.
Hjemme på hotellet var de nu pludselig meget nemmere at falde i søvn i kuvertlagnerne (vi var alle dødtrætte) :-).
Søndag besluttede vi os for at køre i et noget lavere gear. Vi gik en tur hen til Museet for Kalatonsk kunst, som er i en superflot palads-agtig bygning, og så kiggede vi lidt udover byen deroppe fra.
Vi besluttede os så – spontant – til at gå ind på selve muséet, fordi det viste sig at børn og ældre var gratis og dermed var det ikke så dyrt. Derinde fik vi set en masse forskelligt, for der er mange store samlinger af både romansk kunst, vægmalerier, moderne kunst og barok-kunst. Det var flot at se på, men vi følte dog, at udstillingerne var noget censurerede. Forstået på den måde, at udover lidt blomster og frugt var der nærmest kun religiøs kunst, og vi følte næsten, at der ‘manglede’ nogle malerier i hver udstilling, som ikke omhandlede religion.
Børnene syntes måske ikke, at museumsbesøget var det allermest spændende, men de fulgte da pænt med 🙂
Vel ankommet retur til hotellet fik vi tjekket ud af værelserne, og så tog vi lufthavnsbussen ind til terminal to. Vi tog med vilje lidt tidligt af sted, for så kunne vi nemlig nuppe os en god aftensmad inde i lufthavnen og bruge ventetiden på noget fornuftigt, nemlig at spise og hygge os :-).
Vi var retur i vores lejlighed omkring midnatstid, og eftersom det var en skole- og arbejdsdag dagen efter, røg vi alle på hovedet i seng.
Faktisk var min far også hoppet på flyet med os, for vi havde booket billetter til at se ‘The Avengers, End Game’ i biografen sammen med min far. Så han forlængede lige sin ferie med et par dage hernede i Torremolinos, så han nåede både en koncert og en biograftur, to forskellige steder i Spanien.
Det var en tætpakket weekend i Barcelona, men det skyldes nok mest, at vi kom så sent i seng begge aftener, så vi følte os ikke så veludhvilede, når vi stod op, og vi kunne jo heller ikke sove så længe, for vi skulle op at spise morgenmad inden buffeten lukkede. På den anden side var vi så også oppe og i gang ret hurtigt, hvilket gjorde, at vi fik meget ud af de to dage, vi var der.
Og jeg må faktisk sige, at jeg rigtig godt kan lide Barcelona, selvom jeg ellers ikke er til storbyer. Det er en rigtig flot by med flot arkitektur, der går virkelig mange år tilbage, og det er spændende, synes jeg. Den by, jeg så fra toppen af turistbussen, var rigtig flot og charmerende. Hvordan det ‘rigtige’ byliv i sidegaderne er, aner jeg intet om 🙂
Estupenda idea y viaje, me alegro que lo disfrutéis