Min mor har lige været på besøg hos os i 10 dage, og jeg tænkte straks, at Per og jeg skulle udnytte vores in-house-barnepige og tage af sted på en date en af dagene.
Vi er typerne, der godt kan lide at lave noget aktivt og have det sjovt (nåh ja, hvem kan ikke det?), så vi gik i gang med at kigge efter sjove aktiviteter. Sidste sommer tog vi ud på en af de der flydende vandforhindringsbaner sammen, og det var sgu det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet.
Anyway, så kom vi i tanke om at tage til Amazon Adventure – en forhindringsbane, der foregår oppe i trætoppene. Børnene har tidligere været oppe at klatre der til en fødselsdagsfest, men vi voksne havde aldrig prøvet det.
Så nu var det vores tur til at tage ned at klatre – uden børnene 🙂
Der findes 5 baner af stigende sværhedsgrad i området. Man starter med en prøvebane, hvor man lige lærer sikkerhedsudstyret at kende. Og det var rigtig fint.
Man kommer op at gå i trætoppene i maaaange meters højde, så man har en sele på, som hele tiden er spændt fast i en wire, så man ikke kan falde ned. Det er endda så avanceret, at man har to liner, og man kan kun åbne den ene, hvis den anden er spændt fast. Så der er gjort rigtig meget for sikkerheden, og det føltes faktisk også sikkert.
Altså i teorien.
For da jeg så stod i mange meters højde og skulle træde fra et løst bræt over på et andet løst bræt, føltes det pludselig ikke så sikkert længere.
Eller da jeg skulle træde ud fra platformen for at starte svævebanen (også i mange meters højde).
Allerede sidst på bane 2 syntes jeg, at jeg fik lidt højdeskræk. Endnu værre blev det på bane 3, og på 4’eren var tiden næsten udløbet, så der tog vi kun de sidste 5 sektioner inkl. banens længste svævebane. Her var det altså rigtig skræmmende, men Per var slet ikke bange på samme måde, så der blev jeg sgu lidt stædig og var også den første, der gik igennem forhindringerne.
Men da jeg kom ned på jorden igen, rystede mine ben, jeg havde vabler på hænderne af at holde så godt fast samt ekstra skrammer på albuerne i forsøget på også at støtte mig med albuerne.
Og så ved jeg ikke lige, hvad der skete, men jeg tror, at jeg har brugt mine lårmuskler helt vildt meget oppe på forhindringerne (for at holde balancen?), for jeg kunne knap nok gå, da jeg kom ned på jorden igen. Jeg tror simpelthen bare, at jeg har spændt i hele kroppen af skræk og for at holde balancen, ha ha.
Jeg er ikke ligefrem glad for at opdage, hvor stor en kylling, jeg er blevet, med mine (kun) 36 år, men jeg var faktisk meget mere berørt af højderne og forhindringerne, end jeg ville have været, da jeg var yngre. Men sådan går det jo med alderen.
Men nu har jeg jo prøvet det, og så kan det være, at jeg næste gang er modig nok til at komme op på 5’eren 😉
Men det er virkelig en speciel oplevelse at klatre rundt der i højderne, og specielt svævebanerne var virkelig sjove 🙂
Hvis I har lyst til at prøve, kan I finde stedet via dette link.
Og hvis tidspunktet passer med, at I skal spise frokost eller aftensmad i området, så kan den indiske restaurant, der ligger kun 50 meter væk, virkelig anbefales. Superlækker indisk mad og rigtig god service fra adskillige tjenere.
Nu er jeg så også virkelig vild med indisk mad, men når det så er sagt, er dette faktisk en af de bedste indiske restauranter, jeg har besøgt hernede.
Værsgo’, så var der lige en anbefaling til næste date, komplet med både aktiviteter og mad 🙂
Tak for dejlig læsning, og info..
Rart at vide at Spanien ikke kun er sol og strand.. 😊
altid spændende at læse din blog. tak.