Så blev det den 1. juli… dagen, hvor jeg er endnu mere rørstrømsk, end jeg plejer at være 🙂 I dag er det nemlig årsdagen for vores ankomst til Spanien.
Og hold da op, hvor tiden flyver. Tænk, at det allerede er to år siden, at vi tog springet! Vi har oplevet så mange ting, lært så meget og er vokset så meget – på alle måder.
Disse år har været de bedste år af mit liv, og jeg er så taknemmelig for al den støtte og opbakning, vi har fået – og stadig får – fra familie og venner. Selvom det efterhånden er ‘lang’ tid siden vi flyttede, varmer det stadig at modtage et gækkebrev med posten til ungerne – eller en fødselsdagssang via Facebook. Og jeg ved, at der også er en sommerhyggepakke på vej med posten, jubii.
På samme måde er jeg simpelthen så taknemmelig for den modtagelse, vi har fået hernede. Når jeg ser tilbage på, hvor begrænset vores spansk var i starten, forekommer det mig simpelthen utroligt, at folk gad at bruge tid sammen med os 🙂 Jo jo, vi gjorde jo en stor indsats for at lære det, men det må alligevel have været virkelig svært at forstå os nogle gange…
Men de tog imod os med åbne arme, inviterede os med til børnefødselsdage, præsenterede os for andre spaniere i lokalområdet, hjalp os med praktiske problemer og meget mere. Jeg er SÅ glad for, at spanierne er et varmt og åbent folkefærd, for vi har følt os meget velkomne, er blevet godt integrerede og har fået nogle venskaber, som vi sætter utrolig meget pris på.
Vi har også ændret os som mennesker i løbet af de forgangne to år. Vi er blevet mere åbne og mere sociale – ja, det har vi nok lært af spanierne…
Vi har lært at tage ja-hatten på og være mere åbne overfor andre mennesker, kulturer og oplevelser. Og bare ‘go with it’. Dette har sat os i utallige overraskende/udfordrende/interessante situationer, og jeg ville ikke have været foruden en eneste 🙂
Den 1. juli er for os en dato, der skal fejres, og derfor skal vi i aften ud at spise på samme, lokale restaurant, hvor vi spiste efter ankomsten for 2 år siden. Det glæder jeg mig til.
Nu har jeg vist også været rørstrømsk nok, og jeg er sikker på, at min pointe er gået igennem, he he.
Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig 1. juli
JA, SPANIEN ER THE LAND OF LIVING. VI HAR VÆRET HER I 17 ÅR OG NYDT HVER DAG.
Jubiiiii nu er det snart min tur…dog “kun” når det er vinter i DK…
Enhorabuena por éstos dos años, cómo pasa el tiempo, parece que fué ayer,
Siempre nos sentimos bien cuando juegan los niños creciendo juntos con nuestro sol, nuestros lugares que visitar y nuestra gastronomía que acompaña siempre los buenos momentos.
Og den spanske restaurant som I skal spise på hedder ? Og ligger ? ???
‘Kome Kome’ og ligger nær togstationen i Montemar Alto 🙂
Kan du måske skrive lidt om hvordan I fandt frem til jeres bolig – leje eller ejerbolig? Min mand og jeg vil gerne flytte til Sydspanien om ca. tre års tid med vores drenge. Jeg selv er kommet i Sydspanien meget da mine forældre selv har en lejlighed i La Carihuela og vi skal derned igen d. 14. juli, som vi glæder os meget til, men der vil vi bl.a. også bruge tiden til at undersøge hvad muligheden for bolig er. PS fantastisk blog du har!! :0) kh Sarah
Jeg er vildt glad for, at du kan lide min blog 🙂 Prøv at se under ‘det praktiske’, der har jeg lavet et langt og grundigt indlæg om at finde lejebolig hernede. Vi lejer, eftersom vi pt. ikke ønsker at have nogen forpligtelser.
God fornøjelse med planlægningen 🙂
Mvh Sarah
Ps: Jeg elsker Carihuela, det er kun 10 min fra vores lejlighed
Jeg bliver rørt på jeres vegne (og en smule misundelig? 😉
Som sagt før, er vild med din blog!!!
Jeg skal til jobsamtale til september, og wauw hvor er jeg spændt 😉
Håber i havde en fantastisk middag 🙂
🙂
Jo tak, vi havde en dejlig fejringsmiddag.
Uha, hvor spændende – held og lykke med jobsamtalen! 🙂
Mvh. Sarah