7 år – er det så nu, man flytter tilbage til Danmark?

Min mand og jeg talte for nyligt om, at det er sjovt at tænke på, at nu er der allerede gået 7 år, siden vi flyttede til Spanien. Og vi er ‘still going strong’, som man siger :-). Vi stortrives og kan slet ikke se os selv bo andre steder.

Men Per kan tydeligt huske, at da flyttemanden afleverede vores ene palle med flyttekasser i vores første lejlighed dengang, da sagde han, at vi skulle ‘… bare vente 7 år, så flytter I hjem igen’. Sikke noget at sige, hva’?

Men jeg har faktisk også set rigtig mange danskere ankomme, for blot nogle år senere at rejse retur til Danmark igen.

Os?

Nej, det ser jeg ikke lige ske.

Så I slipper ikke for os eller bloggen lige foreløbigt. Jeg er egentlig lidt ked af, at jeg ikke har fået skrevet på bloggen i lang tid, for jeg vil faktisk gerne fortælle om, hvordan vores liv ser ud nu, efter de famøse 7 år.

Men vi har generelt en del at se til og gang i rigtig mange projekter (af den sjove og generelt ustressende slags), så det er sjældent, jeg lige sætter mig for at skrive et blog-indlæg. Og nu kan jeg jo ikke længere skrive om alt det praktiske, for det har vi jo været igennem da vi ankom, så vi gennemgår jo ikke så mange nye, praktiske ting, jeg kan tilføje på to-do-listen.

Så derfor bliver det ikke til så mange indlæg på bloggen længere.

Men nu, hvor vi i sommers (den 1. juli) krydsede mærket for de 7 år, har jeg lyst til at fortælle lidt om hvordan det går med os og hvilke erfaringer vi har fået – sådan i det store billede.

Status efter 7 år

Lad mig starte med at sige, at vi har det godt alle fire. Rigtig godt.

Vi har en god, fast vennekreds, som vi har haft i mange år – primært andre spanske familier og så lige en enkelt dansk familie. Begge børn klarer sig fantastisk godt i skolen og har også nogle rigtig søde venner.

Selvfølgelig har Covid her i 2020 og 2021 gjort det sværere at være udlandsdansker. Hvor vi tidligere fik en masse besøg i løbet af året, er det (af gode grunde) blevet til meget få i de sidste par år. Og vi har heller ikke selv haft lyst til at rejse til Danmark før vi var fuldt vaccinerede, så det er faktisk 1,5 år siden jeg har set min mor (som jeg savner rigtig meget), og i Pers nære familie er der kommet hele 2 babyer til verden, som vi kun har set på video-opkald. Det er altså lidt spøjst.

I den periode har vi heller ikke kunnet se vores venner her i Spanien særlig meget, så det har virkelig været en periode, hvor vi ikke har været særlig sociale.

Nu, hvor Spanien er åbnet lidt op igen, har vi heldigvis kunnet genoptage de ting, vi plejer at lave om sommeren – at ses med vennegruppen på stranden, gå ture om aftenen og hoppe i poolen med ungerne. Og hold nu fast, det er dejligt, at tingene bliver normaliseret lidt igen.

Hverdagen i Spanien

For det er nogle af de ting, vi virkelig elsker ved at bo her i Spanien. Vores ‘hverdag’, som jo meget af året minder mere om en solferie :-). Og ikke mindst de aktiviteter, vi laver med vores venner.

Vi har boet hernede længe nok til, at den første forelskelse i Spanien er væk. I starten synes man, at alle spaniere er åbne og søde, at kulturen er fantastisk, og at maden er spændende. Sådan har vi det ikke længere. Vi er vilde med rigtig mange spaniere, men vi har også mødt nogen (været naboer med nogen), der bestemt ikke var specielt charmerende. Og ligesom kulturen er virkelig interessant, så kan det også nogle gange være svært at navigere i, når man ikke er vokset op her. Og ja, vi elsker spansk skinke, men der er rigtig meget mad, vi ikke spiser, og jeg savner stadigvæk min mors frikadeller. Sådan er det, og det er også dejligt at erkende, at alting ikke er lyserødt, men at man må tage det sure med det søde.

Jeg tror da også, at det er derfor, der alligevel er en stor portion danskere, der efter en årrække vælger at flytte til Danmark igen – efter en periode får man øjnene op for de trælse ting, som Spanien også kan byde på.

Men det kommer nok også an på, hvor dybe rødder man har slået her i Spanien.

Når Per og jeg ser tilbage på vores flytning til Spanien, er vi overbeviste om, at vi gjorde det rigtige ved at sende børnene i spansk skole og i det hele taget integrere os hurtigt i det spanske samfund.

For det har gjort, at vi efter 7 år nu har børn, der er fuldstændigt integrerede og som er mere spanske, end de er danske. Og det mener jeg 100% positivt, eftersom det jo er her, vi bor.

Adrian og Sofia

Adrian, der nu er 14 (han var 7, da vi flyttede), har f.eks. været meget ude med vennerne her til sommer. Venner, som han har fået igennem skolen og lokalområdet, og som han ofte spiller online spil med. Den gruppe af venner aftaler tit at tage hen på en af byens fodboldbaner, hvor de spiller bold og hænger ud indtil sent om aftenen. Spanske børn tager jo ikke særlig meget hjem til hinanden, men i stedet mødes de ude. Og det er fedt at se, at Adrian (selvfølgelig) er en del af dette fællesskab.
Her i august har han desuden gået til ‘fodboldskole’ et par aftener om ugen sammen med 2 af hans ældste venner. Her kender vi også forældrene, så vi skiftes til at køre drengene, eller vi tager en kop kaffe sammen, imens de spiller fodbold.
I denne forbindelse har det været rigtig vigtigt, at han har gået i den lokale, spanske skole, for det er jo disse ‘lokale drenge’, han nu mødes med. Hvis han havde gået på en international skole i nabobyen, er jeg overbevist om, at han ville have haft det sværere med det sociale i den alder, han er i nu.

Og så er han blevet høj! Højere end mig :-).

Sofia, der nu er 12 (hun var 5, da hun flyttede) kan ikke huske særlig meget fra tiden i Danmark. Størstedelen af hendes barndom er jo foregået i Spanien.

Hun har via skole, fritidsinteresser og lokalområdet også fået en virkelig sød gruppe af veninder, som hun mødes med, tager i biografen med osv. Hun får topkarakterer i skolen og bruger også en del tid på musik, hvor hun spiller klaver og synger. Og hver fredag går hun til ‘Musicalundervisning’ med både sang, dans og koreografi.

Faktisk deltog hun her til sommer i en talentkonkurrence, som vores kommune, Torremolinos, arrangerede. Her deltog hun med en sang, hun selv havde komponeret. Udover at det var megasejt, at hun stillede sig som solist op på scenen og optrådte som kun 12-årig (deltagerne var mellem 12 og 35), så var det også fedt at se den opbakning, hun modtog. På pladsen, hvor showet fandt sted, mødte der simpelthen så mange op, der heppede på  hende – flere af vores vennepar, hendes egne veninder, klassekammerater m.fl. Det var lige til at blive glad af. Og grunden til, at jeg nævner det nu, er også for at vise, at når man bor et sted i så mange år, jamen så føler man sig hjemme her, og man ender med at få en stor berøringsflade i ‘lokalsamfundet’.

Jeg skal i øvrigt nok lige lave et andet blogindlæg, hvor jeg fortæller lidt om konkurrencen og viser hendes optræden :-).

Webshopejer og fuldtidsforfatter

For Pers og mit vedkommende føler vi også, at vi i den grad er endt på rette hylde. Vi får lov til at tilbringe en masse tid med vores børn – der selvom de er blevet store, heldigvis stadig synes, at det er hyggeligt at gå tur, spille brætspil eller se en film med os :-).

Arbejdsmæssigt kunne det heller ikke være bedre. Jeg tilbringer det meste af min tid på webshoppen www.5ddiamondpaint.dk, som Per og jeg ejer (sammen med vores danske partner). Herudover har jeg også nogle kunder, som jeg laver web og marketing for. 

Det er sjovt og varierende arbejde – præcis som jeg godt kan lide det! Og da jeg er selvstændig, bestemmer jeg jo selv, hvilke kunder, jeg ønsker at arbejde med, og jeg kan skrue (sådan nogenlunde) op og ned for arbejdsbyrden. Fulde feriedage bliver der ikke så mange af, når man er selvstændig, for så skal man lige ind og tjekke indbakken hver dag, men til gengæld kan jeg holde rigtig mange halve fridag og dermed arbejde meget fleksibelt.

Per har det sidste års tid arbejdet som forfatter på fuld tid. Og jeg skal da lige love for, at det er sådan, han trives bedst.
Hans debutroman ‘Spejlkabinettet’ udkom jo den 1. september sidste år. Siden da har han hver eneste dag sat sig ved sin computer og skrevet på den næste roman. Den blev færdigskrevet nærmest på rekordtid og udkommer her den 1. oktober 2021.

Forskellen på denne bog og den første er, at den nye bog udgiver Per og jeg på et forlag, som vi selv har stiftet. HumbleBooks hedder vores lille forlag.
Jamen er det ikke meget nemmere at få et etableret forlag til det, tænker du måske? Jo, når man er helt grøn i det, er det selvfølgelig rart, hvis man kommer igennem nåleøjet og der er et forlag, der ønsker at udgive ens bog. Derfor var det også fedt, at der var et forlag, der ønskede at udgive ‘Spejlkabinettet’. Men der er også nogle store ulemper, hvoraf en af de største er, at man ikke har noget at sige vedr. markedsføringen overhovedet. Nogle gange har det nærmest kriblet i fingrene på mig for at promovere bogen (jeg arbejder jo også selv med markedsføring), men når det er forlaget, der står for det, kunne jeg jo ikke gøre noget. Også fordi – og det er ikke helt uvæsentligt – at dette forlag tager langt størstedelen af indkomsten fra bogen. Forfatteren får jo kun en lille procentdel.

Så her ved Pers nye roman besluttede vi, at det ville være meget sjovere at stifte et forlag og selv udgive den. Også fordi vi jo ved, at det kun er den første i rækken af flere bøger. Så imens Per har arbejdet på den sidste korrektur og design af omslaget, har jeg siddet og indgået forskellige distributionsaftaler og lavet aftaler om anmeldelse af bogen. Og helt ærligt? Det er vildt sjovt! Det er et af de mest spændende projekter, jeg længe har haft fingrene i. Nu tror jeg jo også 100% på det. Jeg ved, at Per er en knaldhamrende dygtig forfatter, og at bogen er pissegod. Og det gør det jo bare endnu sjovere at være forlægger, selvom der selvfølgelig også er en masse kedelig administration forbundet med det.

Og så er det bare SÅ spændende at se, når anmeldelserne osv. tikker ind. Der er f.eks. lige en anmelder, der har kaldt bogen for ‘Dansk horror af international klasse’ (læs anmeldelsen her). Så kan man næsten ikke få større ros, vel? Så det kører bare derud for min dygtige forfatter-husbond :-).
Bogen udkommer faktisk også på engelsk under navnet ‘Strung’, og en spansk oversættelse er også på vej. Det bliver fedt endelig at kunne vise vores spanske venner hvad det er, Per faktisk arbejder med.

Er du nysgerrig på Pers forfatterskab (og vores forlag), kan du købe/læse om bøgerne her: www.humblebooks.dk (bogen kan godt sendes til Spanien) eller følge med på vores Facebookside. Hans nye bog med den flotte anmeldelse hedder ’Udhængt’.

Nåh, nok om bøger og forlag :-). Det er bare noget, der fylder rigtig meget herhjemme lige nu, fordi udgivelsesdatoen er lige om hjørnet og jeg arbejder på forskellige ting i den forbindelse hver eneste dag :-).

Min egentlige pointe var faktisk, at det altid har ligget i kortene, at Per skulle være forfatter på fuld tid. Det var en del af drømmen, allerede dengang vi flyttede hertil, og efter nogle år, hvor han har beskæftiget sig med variationer af det (korrekturlæser og redaktør), er han nu tilbage med fuld fokus på at skrive.

Det gør mig så glad, at vi begge to hver dag står op til et arbejde, vi elsker. Vi laver helt forskellige ting, men vi er også meget forskellige af sind, så det er præcis sådan, det skal være. Vores forlag er et godt eksempel, for Per vil jo helst koncentrere sig om at skrive, imens jeg synes, at alt det med aftaler, presse og markedsføring er megasjovt. Og jeg kunne aldrig i livet skrive en roman (‘Hvor Solen den Danser’ gælder ikke, for det er en samling af blogindlæg, he he).

Og uanset hvordan man vender og drejer det, så har flytningen til Spanien altså spillet en afgørende rolle for, at vi nu kan leve, som vi gør. De lavere udgifter hernede har gjort, at vi har større økonomisk råderum og mere fritid, og måden vi har indrettet os på med fleksibel arbejdstid, gør også, at vi har en hverdag, hvor der er masser af plads til både arbejde og leg. Og hvor vi har et tæt forhold til vores skønne børn og præcis det familieliv, vi ønsker.

Så nej, vi har ikke noget incitament til at flytte til Danmark. Hvorfor skulle vi dog det, når vi nu har det så godt her :-).